Vi følger med indlevelse den sympatiske og unge kvinde Ida, som frisk er ankommet fra Ringkøbing, da hun for første gang træder ind i radiofabrikken »Bella« for at få et job, så hun kan følge sit kære studenterkursus i København.
Ligesom vi spændt ser til, mens Erik forsøger at overtale sin stokkonservative far til at satse på det nye amerikanske påfund: fjernsynet! Vi fryder os over hele seancen, hvor den klassiske far-søn-konflikt udspiller sig og kulminerer i en eksplosion, hvor fjernsynsskærmen splintres i tusind stykker.
Allerede her har Krøniken bevæget sig langt væk fra virkeligheden. For hele far-søn-konflikten er manuskriptforfatter Stig Thorsboes egen opfindelse. Og selve eksplosionen burde snarere have været erstattet af et tv-apparat, der brændte sammen, ifølge historiker og museumsleder Ole Puggaard, der alligevel ikke kan lægge skjul på sin begestring for serien.
- Det er meget godt ramt. Når man for eksempel følger Ida ned gennem produktionsmiljøet i fabrikken, hvor kvinderne sidder og lodder radioer sammen, så er det sådan nogle detaljer, som gør, at vi også accepterer historien som helhed. Selv bilen, der holder foran fabrikken, er ægte, påpeger han.
Og han er ikke alene om sin begejstring. De fleste danskere har allerede slugt Krøniken med hud og hår og ladet sig forføre af den dramatiske fortælling om fire unge mennesker i en opbrudstid, hvor danske radio- og fjernsynsfabrikker oplevede deres storhedstid, mens politikerne trådte ind i danskernes opholdsstuer.
Et billede af en svunden tid
Krønikens levende billeder, som for mange, især de yngre seere, vil blive afgørende for deres indre billede af en nu svunden tid, bevæger sig mellem to modsatte poler: fakta og fiktion. Ældre seere vil bide mærke i, om de små detaljer nu også er historisk korrekte. Og det er vigtigt. Ikke fordi tv-serien vil skrive danmarkshistorie, men fordi man gerne vil skabe en spændende og troværdig fortælling.
- Det, vi laver, er ikke historieskrivning, men Stig Thorsboes fiktion. Her er det karaktererne, der er i forgrunden, med deres følelser og konflikter, mens det historiske tidsbillede fungerer som et baggrundstæppe for handlingen. De fire unge hovedpersoner giver et bredt billede af 1950'erne som en tid, hvor der var opbrud mellem generationerne, og de skaber en stærk identifikation. Først, når vi de unge mennesker ind på radiofabrikken »Bella«, nærmer vi os den historiske arena, siger producent Sven Clausen, som i fredags afsluttede optagelser til det 11. afsnit.
Årelang research
En arena, der er blevet brugt millioner af kroner på at skabe, som manuskriptforfatterne har brugt årevis til at researche på, og som scenografer og rekvisitører har kæmpet i månedsvis for at realisere.
- Den største udfordring var at få radiofabrikken »Bella« stykket sammen. Vi brugte tre måneder på det, fordi det ikke blot måtte være en rød murstensbygning, men derimod skulle være en funkis-bygning, som gør det lettere at arbejde med farverne bagefter. Interiøret blev skaffet fra forskellige museer, blandt andet Radiomuseet i Ringsted, og de indendørs scener er filmet på Nationalmuseet i Brede. Til facaden brugte vi en bygning på Frederiksberg, hvor vi måtte flytte 50 biler fra parkeringspladsen, før vi kunne filme, fortæller Kirsten Koch, som er scenograf på den storstilede produktion til en samlet pris af omkring 100 millioner kroner.
Radiofabrikken »Bella«, som udgør de fysiske rammer for en stor del af seriens handling, er således lavet på baggrund af en grundig research på Danmarks tre-fire første radiofabrikker, deriblandt »To-R«, som bærer navn efter dens grundlægger, Rasmus Rudholt. Men »To-R« er ikke den eneste fabrik, som »Bella« og dens ejer slægter på. Ifølge Ole Puggaard fra Danmarks Industrimuseum i Horsens ligger historien om virksomheden »Bella« og dens entreprenører også meget tæt på Ove Hede Nielsen og hans radioforetagende i det jyske, som i starten af 1950'erne gik under navnet »Herofon« og senere blev kendt som »Arena«.
- »Bella« er en kopi af dem allesammen, konkluderer han.
Forvirret! Det er der ingen grund til at være, ifølge medforfatter Hanna Lundberg, som har været med til at skrive afsnit fire til 10.
- Vi har lavet en meget grundig research, og fortællingen er derfor inspireret af elementer fra virkeligheden, men det er fortællingens kraft, som er det bærende for Stig Thorsboe. Først og fremmest slægtshistorien med far-søn-konflikten og dernæst produktionseventyret, som startede, da fjernsynet kom til Danmark, fortæller hun.
Jyderne skal ikke snydes for Ringkøbing Station
Som eksempel kan nævnes, hvordan karakteren Erik, som er fabrikejerens rebelske søn, under en optagelse står med hænderne i lommen. Det ville man aldrig gøre dengang, men alligevel får han lov til det, fordi det understreger Eriks type, fortæller scenograf Kirsten Koch.
Og læg så mærke til, at i næste afsnit af Krøniken er det vitterligt banestrækningen ved Ringkøbing Station, som har lagt location til optagelserne, når Ida vender hjem fra storbyen, selv om det ofte er sådanne steder, hvor producent Sven Clausen vælger den lette løsning. Men ikke denne gang.
- Der er så mange mennesker, der ville sige: »Nej, det er ikke Ringkøbing Station«. Og vi vil ikke snyde jyderne, siger han.