Af Birthe Rønn Hornbech |
9. januar 2004
KIRKELIGT SET: Katolikkernes retssag mod folkekirken åbner for flere interessante perspektiver: En ligestilling med folkekirken vil bl.a. medføre stop for skattefradrag, kønnenes ligestilling og mulige statslige læresager i trosspørgsmål
Et antal katolikker har anlagt retssag for at få ligestilling med medlemmer af folkekirken. Det giver mig anledning til at fundere over begrebet lighed, selvom jeg ikke tror, at den katolske kirke ønsker fuldstændig ligestilling i alle forhold.
De fleste danskere vil nok gå ind for lighed. Det er et plusord. Imidlertid er det nødvendigt at kende det sammenligningsgrundlag, de, der påberåber sig lighed, betjener sig af.
Folkekirken har en særstilling. Det følger af Grundloven. Modstandere af denne sæTTX
�ing påberåber sig ofte det særlige statstilskud, der tilflyder folkekirken, men glemmer som oftest at nævne det statstilskud, der tilflyder de andre trossamfund i form af skattefradragsret for personlige bidrag til trossamfundet. En skattefradragsret, som folkekirkens medlemmer ikke har. Ønsker man ligestilling, må man altså bede om at få den skattefradragsret ophævet i det omfang, den drejer sig om ydelser, der svarer til kirkeskatten.
Det anføres ofte, at kravet om, at der skal ske fødselsanmeldelse til folkekirken er udtryk for diskrimination. Men den påstand holder ikke, al den stund reglen gælder for enhver. Ingen behøver føle sig krænket, da fødselsanmeldelsen ikke skal foretages personligt, men kan sendes med postvæsenet.
Så er der gravstederne. En række muslimer har i lighedens navn forlangt, at staten skulle finde en begravelsesplads til muslimerne og oven i købet give tilskud til køb af jord. Det ville til gengæld være forskelsbehandling til fordel for muslimerne, da folkekirkens medlemmer og f.eks. jøder og katolikker selv betaler for deres gravpladser.
Så er der kønnenes ligestilling mht. adgang til præsteembeder eller til funktionen som imam. Staten blander sig ikke i, at der ikke er ligestilling hos katolikker og muslimer. Hverken katolikker eller muslimer ønsker formentlig, at statsmagten skal gennemtvinge en køns-ligestilling, så der bliver lighed med forholdene i folkekirken. Kravet om denne lighed stilles jeg faktisk af og til over for. Og kravet vil sikkert vokse nu.
Den romerskkatolske kirke og de muslimske menigheder er frikirker, som kan arbejde uden statslig indblanding. Folkekirken, derimod, styres af Folketinget og regeringen. Der er ikke religionsfrihed i folkekirken, og fjerner en præst sig fra kirkens bekendelsesgrundlag, slår staten til med læresag og måske afsked. En ligestilling på dette punkt vil katolikkerne sikkert betakke sig for.
Helligdagslovgivningen, som der ganske vist ikke er meget tilbage af, har dog stadig de kristne helligdage som grundlag. Men det er jo ikke ligestilling.
Man kan vel forestille sig, at muslimerne på et tidspunkt forlanger at få anerkendt deres helligdage som officielle helligdage. Derefter må det forventes, at andre trossamfund og andre mere eller mindre religiøse grupperinger vil forlange, at deres helligdage skal betragtes som fridage. Disse krav vil selvsagt udløse massive krav fra samtlige lønmodtagerorganisationer om, at der skal udbetales særlig helligdagsbetaling, hvis kravet imødekommes.
Nogen mener, at det er diskrimination, at f.eks. katolikker og jøder er blevet anerkendte trossamfund efter en ældre ordning, og at den skal ophæves, så alle trossamfund i hvert fald uden for folkekirken stilles lige.
Andre mener, at det kirkelige ægteskab med borgerlig gyldighed skal ophæves og alle tvinges til at blive gift på rådhuset. Det er ligestilling.
Det anføres tillige, at det er en fortrinsret for folkekirken, at kommunerne opkræver medlemsskat for folkekirkens medlemmer.
Jeg afventer en officiel henvendelse fra den katolske kirke og gerne også fra andre trossamfund om, hvilke ønsker man har til en sådan opkrævning, og hvordan den ønskes udført. Får jeg den henvendelse, vil jeg tale med skatteministeren og Kommunernes Landsforening. Men trossamfundene må selv anvise, hvilken praktisk løsning de ønsker.
Endelig er jeg meget nysgerrig efter at modtage henvendelser
med oplysninger om, hvorvidt
lutheranere i katolske og muslimske lande har skattefradragsret og offentlige tilskud til friskoler og folkeoplysning. De pågældende må meget gerne samtidig dokumentere over for mig, at ligestilling på de ovennævnte områder også vil give mere religionsfrihed.
Jo, lighed er et herligt begreb. For når man selv bestemmer sammenligningsgrundlaget, kan man jo altid finde belæg for, at man på nogle punkter skal have en bedre ret, mens man diskret undgår at omtale de områder, hvor man ikke ønsker ligestilling.
Birthe Rønn Hornbech (V)
er formand for Folketingets Kirkepolitiske Udvalg
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad