Grundtvigsk faneflugt?

I EU-debatten dengang stillede mange højskolefolk op som EF-modstandere. Det kan der være gode grunde til, men den, der blev anført, var netop ikke god. Det var beskyttelsen af det nationale, det særligt danske. Vi oplevede rent ud sagt, at den bevæg-else, der gennem de sidste 100 år har talt oftest og mest om det særligt danske og dets værdier, ikke turde lade det konfronteres med noget, der kom udefra. Der var ingen tro på, at dette danske kunne stå imod og måske endda havde noget at bidrage med til et større fællesskab. Man murede sig inde i noget, der til forveksling lignede en fundamentalistisk nationalisme.

Nu, kun 25-30 år senere, skal vi så læse, at Grundtvig var fundamentalistisk nationalist, og at højskolen så sandelig ikke er eller vil stilles i samme bås som Dansk Folkeparti. Altså må man forkaste Grundtvig.

Det er for ringe. Ganske vist er Dansk Folkeparti

fundamentalistisk nationalistisk - og vedstår det. Men grundtvigsk er denne holdning ikke. Og den danske højskole ville være bedst tjent ved at gå ind i debatten og fastholde det nationale som den folkelige værdi, vi har at stille op mod nationalismen som politisk værdi. Det ville være et langt bedre forsvar mod Dansk Folkeparti og dette partis fremmedforskrækkelse.

Men det ser altså ud til, at dele af højskolen endnu en gang flygter i forskrækkelse for sin egen historiske skygge. I 1970'erne flygtede man ind i en grundtvigsk nationalisme, der skulle holde internationalisme, globalisme og EF på afstand. Nu fornægter man Grundtvig for at holde sig Dansk Folkepartis nationalisme på afstand.

En højskole, der ikke har stærkere tillid til sit eget historiske grundlag, kan for min skyld godt indføre både eksamensret og meritgivende undervisning på markedets betingelser. Den er ikke bedre værd.

Jens Ravn-Olesen er

tidligere politisk redaktør

på Kristeligt Dagblad