Mageløs åndløshed

Det er rigtigt, at Grundt-vig som en del af sin tid var nationalistisk. Og det er også rigtigt, at hans formuleringer fra dengang i dag ikke kan bruges uformidlet og ukritisk. Måske er de kassable. Det får være.

Men Grundtvig er langt mere end det. Grundtvig har et menneskesyn som i disse rodløshedens år er mere aktuelt end måske nogensinde. Mennesket er for ham ingen abekat, men et underfuld guddommeligt eksperiment; et under, som ikke har tabt hele sin gudbilledlighed, selv om det er snublet i starten. Og fordi menneskelivet er underligt, skal det værnes. Herom, mente han, måtte mennesker af ånd være enige.

At fastholde menneske- livets værd er også i dag vigtigt, og det kræver op-lysning. Et arbejde med Grundtvig vil derfor fremkalde et menneskesyns- og en værdidebat, som kan være med til at bibringe unge prøvesten til det meget, vi som mennesker møder i en moderne tid.

Det var udgangspunktet for Grundtvigs tænkning, herunder hans pædagogik, som dengang var anderledes end tidsånden. Selv om hans synspunkter naturligvis ikke kan bruges uformidlet, så vil et studie af hans liv og virke kunne fremdrage ansatser i hans tænkning, som i allerhøjeste grad også i dag er inspirerende og animerer til nytænkning.

I forhold til det Grundtvig kalder menneskets snublen i starten, var spørgsmålet, hvordan mennesket kom på fode efter faldet. Svaret var for Grundtvig Kristus. Deri kan man være enig eller uenig. Det er i denne sammenhæng ligegyldigt. Men det kastede Grundtvigs enorme sang-, salme- og prædikenproduktion af sig, og den rummer (ved jeg af egen erfaring) for den underviser, der har sans dens rigdom, store pædagogiske muligheder.

En højskoleforstanders hævden af, at man skal lære de unge at tilpasse sig EU og det internationale og gøre det til prøvesten for, hvorvidt Grundtvig er aktuel eller ej, står som ren tomhed. For at møde andre nationer i og uden for EU kræves det jo, at man ved, hvem man selv er som dansker. Med mere end 35 år på bagen i en international organisation ved jeg det af egen erfaring. At man har en stolthed omkring det at være dansk, uden dermed naturligvis at være nationalromantisk nationalist.

For at bibringe viden herom, må man vide noget om dansk historie, litteratur og kultur. Og at tale herom uden at tale om Grundtvig, vil være historisk ukorrekt. Til historien om, hvordan vi danske er blevet dem, vi er, hører Grundtvig uhjælpeligt med. For at vide, hvem man selv er, må man vide, hvad vej ens folk drog. Kun således kan man løfte en flig af livets gåde.

Så om igen, ærede højskoleforstander! Det er for billigt sluppet bare at følge tidsånden! For det er i brydningen mellem viden om historiens gang og tiden, at det hele bliver til. Hvis ikke det er den ædleste opgave for en højskole, om det så er aldrig så meget imod tidsånden, så er alle katte grå, og så er alt ikke bare lige gyldigt, men ligegyldigt, og så fremmes mageløs åndløshed.

Peder Svejgaard Pedersen,

sognepræst,

cand.mag., tidligere underviser på seminarium, gymnasium, HF og VUC,

Kærvejen 1,

Ø. Tørslev,

Gjerlev J