Tilbage til den ndelige hjskole

HJSKOLERNES FORNYELSE: Grundtvig har med god grund vret opgivet af hjskolerne siden 1945, erklrer Grundtvig-ekspert og hjskolelrer Ole Vind, som kun savner n ting: at historie og ndelighed igen fr hjere prioritet

Et foredrag om dagen om historiske og åndelige emner er den bedste måde at videreføre traditionen fra Grundtvig på, mener højskolelærer Ole Vind fra Grundtvigs Højskole. Han er manden, der i en disputats i 1999 stemplede Grundtvig som »bibelfundamentalist«.
Et foredrag om dagen om historiske og åndelige emner er den bedste måde at videreføre traditionen fra Grundtvig på, mener højskolelærer Ole Vind fra Grundtvigs Højskole. Han er manden, der i en disputats i 1999 stemplede Grundtvig som »bibelfundamentalist«.

Det er vinter, og selv om det kun er eftermiddag, er skumringen p vej udenfor. I bibliotekets vindueskarm str en lille hvid buste af N.F.S. Grundtvig med et Mona Lisa-agtigt smil og skuer indad i rummet. Ikke ud af vinduet.

Vi befinder os p den hjskole, som prsten og digteren, der inspirerede til grundlggelsen af hjskolebevgelsen i 1844, har lagt navn til. Men bde p Grundtvigs Hjskole i Hillerd og de 83 andre hjskoler er det stort set kun ansigtet, der er tilbage af Grundtvig - hans filosX
for lngst opgivet, erklrer hjskolelreren Ole Vind, der i 1999 udgav disputatsen Grundt-vigs historiefilosofi.

Som omtalt i Kristeligt Dagblad i gr strides hjskolerne om, hvilken rolle Grundtvig skal spille i fremtidens hjskole. En gruppe hjskolefolk er sgar i frd med at prve at rehabilitere Grundtvigs ord ved at overstte dem til mere nudanske begreber.

Men hertil har Ole Vind den kommentar, at hjskolerne stort set har gjort ret i at forkaste Grundtvigs tanker. Dog er der en kerne i Grundtvigs tnkning, som i fremtiden br vre kernen i hjskolernes virke: betoningen af historien og det ndelige.

- Det afgrende for hjskolen er at lade vre med at viderefre Grundtvigs eget historiesyn, men at holde fast i hans syn p historiens vigtighed. Og tilsvarende at lade vre med at viderefre hans bibelfundamentalistiske syn p kristendommen, men holde fast i bevidstheden om, at mennesket er et ndeligt vsen, siger Ole Vind.

Han mener nemlig, at Grundtvig p mange punkter er utidssvarende.

Iflge Ole Vind var Grundtvig en nationalist, der s danskerne som et udvalgt folk, en etnisk fundamentalist, som principielt var modstander af folkeblanding, og en bibelfundamentalist, der mente, at Det Gamle Testamente skulle forsts bogstaveligt og derfor forkastede videnskabsfolk som Kopernikus' og Darwins ellers bredt anerkendte teorier om universet og menneskets oprindelse. Han var tillige skeptisk over for demokrati og havde et mere end konservativt syn p kvinders ligeberettigelse.

- Grundtvig blev lagt p hylden allerede i 1945, fordi hjskolefolk som Knud Hansen fra Askov og Hal Koch fra Krogerup fornemmede, at han hrte en anden tid til, forklarer Ole Vind.

- I en internationalt orienteret efterkrigstid kunne Grundtvigs nationalisme ikke bruges. Det er kun navnet og sangene, hjskolerne har holdt fast i. Hans livs-, menneske- og historiesyn lod de af gode grunde ligge, bortset fra nglebegrebet frihed. I stedet for Grundtvig er det Kierkegaards mere individualistiske menneskesyn, hjskolerne har bygget p, fortller Ole Vind.

Hos Knud Hansen var det eksistentialismen, der vandt indpas, hos Hal Koch var det ideen om hjskolen som medborgerskole, der skulle oplre unge til demokrati. Men som tiden er get, er begge disse projekter iflge Ole Vind blevet udvandet. Tilbage er en rkke hjskoler, som leverer et personligt oplysningstilbud til hver enkelt elev - uden ndvendigvis at have historisk eller kristen tradition med i bagagen.

- Grundtvig har en vsentlig pointe i, at kristendommen kun overlever gennem historien, alts evangeliernes ord. Dt vil jeg gerne bruge til at sl dem, som med Kierkegaard som reference str for den sygeligt narcissistiske pstand, at man kan mde Gud i alt, oven i hovedet. Det frer let over i new age-tankegangen, som siden 1960'erne har levet strkt p hjskolerne, og som netop ikke anser historien for vigtig, siger Ole Vind.

Han understreger, at hans ideal p ingen mde er en forkyndende hjskole, men en hjskole, som er forpligtet til at fortlle om svel historien som den underafdeling heraf, kristendommen og andre former for tro og ndelighed udgr. Som historielrer p hjskole har han selv gode erfaringer med at gre dette gennem fortllinger om vsentlige personligheder som Jesus, Paulus, Augustin, Luther, Muhammed, Buddha, Grundtvig og Kierkegaard.

- Enhver hjskole burde samle alle elever til et foredrag eller en fllestime om den historiske og ndelige dimension hver dag. S kunne resten af fladen godt fyldes med alt fra hf-eksaminer over teater og idrt til sund kost for fede, siger Ole Vind, som ville foretrkke denne fagbetegnelse frem for hjskolelovens mere utydelige formulering om undervisning af bred almen karakter.

- Loven stter en procent op for, hvor meget almen undervisning der skal vre. Jeg synes, det ville vre bedre, hvis man turde bruge betegnelsen historisk og ndelig dimension. Til gengld behver man ikke stte procent p. Det vigtige er nemlig ikke, hvor lang tid der bruges p det, men at det er der, siger Ole Vind.

Han er ikke alene kritisk over for de hjskoler, som glemmer at fortlle historien, men ogs de politikere, som hele tiden stiller nye krav og forventninger. For eksempel om, at hjskoler skal levere studievejledning eller integrere flygtninge og indvandrere, som undervisningsminister Ulla Trns (V) refererer til i sit oplg til regeringens hjskoleudvalg.

- Det er farligt for hjskolerne, nr der bliver afsat penge til srlige problemer, fordi de gr uden om kernen. Studieforberedelse er heller ikke en kerneydelse. Risikoen er, at hjskoler kun bliver for de ordblinde, de tykke, de fjumrende og de ubeslutsomme. Men vi m holde fast i, at ogs kommende dyrlger og jurister har lige s meget brug for kernen, nemlig indsigten i den ndelige dimension, siger Ole Vind og tilfjer:

- Vi skal hele tiden vre med til at formidle videnskabens resultater p disse omrder. Det er der ikke mindst brug for, at hjskolen gr, fordi universitetsverdenen som regel bruger en undvendigt ufolkelig og elitr jargon, der er ulselig for alle uden for en lille snver kreds.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Hjskolernes fornyelse

Regeringens nye hjskoleudvalg skal i lbet af i r komme med forslag til, hvordan folkehjskolerne kan spille en ny rolle i samfundet. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad nogle af forsgene p at modernisere den traditionsrige skoleform. De foregende artikler blev bragt 29., 30. og 31. december samt 5. januar.