Tilbage til den åndelige højskole

Han mener nemlig, at Grundtvig på mange punkter er utidssvarende.

Ifølge Ole Vind var Grundtvig en nationalist, der så danskerne som et udvalgt folk, en etnisk fundamentalist, som principielt var modstander af folkeblanding, og en bibelfundamentalist, der mente, at Det Gamle Testamente skulle forstås bogstaveligt og derfor forkastede videnskabsfolk som Kopernikus' og Darwins ellers bredt anerkendte teorier om universet og menneskets oprindelse. Han var tillige skeptisk over for demokrati og havde et mere end konservativt syn på kvinders ligeberettigelse.

- Grundtvig blev lagt på hylden allerede i 1945, fordi højskolefolk som Knud Hansen fra Askov og Hal Koch fra Krogerup fornemmede, at han hørte en anden tid til, forklarer Ole Vind.

- I en internationalt orienteret efterkrigstid kunne Grundtvigs nationalisme ikke bruges. Det er kun navnet og sangene, højskolerne har holdt fast i. Hans livs-, menneske- og historiesyn lod de af gode grunde ligge, bortset fra nøglebegrebet frihed. I stedet for Grundtvig er det Kierkegaards mere individualistiske menneskesyn, højskolerne har bygget på, fortæller Ole Vind.

Hos Knud Hansen var det eksistentialismen, der vandt indpas, hos Hal Koch var det ideen om højskolen som medborgerskole, der skulle oplære unge til demokrati. Men som tiden er gået, er begge disse projekter ifølge Ole Vind blevet udvandet. Tilbage er en række højskoler, som leverer et personligt oplysningstilbud til hver enkelt elev - uden nødvendigvis at have historisk eller kristen tradition med i bagagen.

- Grundtvig har en væsentlig pointe i, at kristendommen kun overlever gennem historien, altså evangeliernes ord. Dét vil jeg gerne bruge til at slå dem, som med Kierkegaard som reference står for den sygeligt narcissistiske påstand, at man kan møde Gud i alt, oven i hovedet. Det fører let over i new age-tankegangen, som siden 1960'erne har levet stærkt på højskolerne, og som netop ikke anser historien for vigtig, siger Ole Vind.

Han understreger, at hans ideal på ingen måde er en forkyndende højskole, men en højskole, som er forpligtet til at fortælle om såvel historien som den underafdeling heraf, kristendommen og andre former for tro og åndelighed udgør. Som historielærer på højskole har han selv gode erfaringer med at gøre dette gennem fortællinger om væsentlige personligheder som Jesus, Paulus, Augustin, Luther, Muhammed, Buddha, Grundtvig og Kierkegaard.

- Enhver højskole burde samle alle elever til et foredrag eller en fællestime om den historiske og åndelige dimension hver dag. Så kunne resten af fladen godt fyldes med alt fra hf-eksaminer over teater og idræt til sund kost for fede, siger Ole Vind, som ville foretrække denne fagbetegnelse frem for højskolelovens mere utydelige formulering om undervisning af »bred almen karakter«.

- Loven sætter en procent op for, hvor meget almen undervisning der skal være. Jeg synes, det ville være bedre, hvis man turde bruge betegnelsen »historisk og åndelig dimension«. Til gengæld behøver man ikke sætte procent på. Det vigtige er nemlig ikke, hvor lang tid der bruges på det, men at det er der, siger Ole Vind.

Han er ikke alene kritisk over for de højskoler, som glemmer at fortælle historien, men også de politikere, som hele tiden stiller nye krav og forventninger. For eksempel om, at højskoler skal levere studievejledning eller integrere flygtninge og indvandrere, som undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) refererer til i sit oplæg til regeringens højskoleudvalg.

- Det er farligt for højskolerne, når der bliver afsat penge til særlige problemer, fordi de går uden om kernen. Studieforberedelse er heller ikke en kerneydelse. Risikoen er, at højskoler kun bliver for de ordblinde, de tykke, de fjumrende og de ubeslutsomme. Men vi må holde fast i, at også kommende dyrlæger og jurister har lige så meget brug for kernen, nemlig indsigten i den åndelige dimension, siger Ole Vind og tilføjer:

- Vi skal hele tiden være med til at formidle videnskabens resultater på disse områder. Det er der ikke mindst brug for, at højskolen gør, fordi universitetsverdenen som regel bruger en unødvendigt ufolkelig og elitær jargon, der er ulæselig for alle uden for en lille snæver kreds.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk



Højskolernes fornyelse

Regeringens nye højskoleudvalg skal i løbet af i år komme med forslag til, hvordan folkehøjskolerne kan spille en ny rolle i samfundet. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad nogle af forsøgene på at modernisere den traditionsrige skoleform. De foregående artikler blev bragt 29., 30. og 31. december samt 5. januar.