Højskoler strides om Grundtvig

Flere folkehøjskoler vælger i disse år at sende Grundtvig på pension. Efter at have været samlende figur for højskolebevægelsen i 160 år opfattes Grundtvig i dag som en tænker, der hører fortiden til.

Det mest markante brud står landets største højskole, Oure Idrætshøjskole, for i sit værdigrundlag: »Det bemærkelsesværdige ved Grundtvig var, at han koblede nationalromantikken og aggressiv modstand mod hele oplysningsprojektet med en bibelfundamentalistisk opfattelse af historien og mennesket«, hedder det blandt andet.

- Det er skrevet så skarpt, fordi vi vil signalere, at vi ikke mener, Grundtvig kan bruges mere. Vi har intet imod at andre bygger på Grundtvig, men vi tror ikke på, at højskolerne kan fastholde deres status i dén version. Hvis vi skal spille en rolle i fremtiden, må vi satse på kompetencegivende uddannelse ligesom efterskolerne, erklærer Oures forstander, Carsten Petersen.

En kreds af højskolefolk mener dog, at højskolen fortsat bør bygge direkte på Grundtvigs tanker og har derfor det seneste år arbejdet på at nyfortolke dem ind i nutiden. Under overskriften »Nyt syn på Grundtvig« forbereder de en bogudgivelse og en konference i år.

- Der er en meget stor uenighed inden for højskolebevægelsen, hvor stadig flere lægger afstand til Grundt-vig. Vi vil gerne levere et modspil til dem, men bruge et sprog, som siger nutiden mere end Grundtvigs egne lidt gammeldags ord, siger en af gruppens talsmænd, Kim Arne Pedersen, der er leder af Center for Grundt-vigstudier på Aarhus Universitet.