Uheldig retssag

EN LILLE gruppe danske katolikker udfordrer staten ved at slæbe folkekirkeordningen for retten. Gruppen »Katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark« vil have Vestre Landsret til at afgøre, om de diskrimineres som danskere uden for folkekirken, fordi de via skatten tvinges til at betale til præsters lønninger og desuden som ikke-medlemmer af folkekirken skal betale ekstra for begravelser.

Retssagen er uheldig, fordi den gør en langtfra fejlfri, men dog fungerende grundslovsfæstet kirkeordning til et juridisk problem. Man burde i stedet for have søgt dialogen og på den måde have fået udredet sagen i mindelighed. Nu er Kirkeministeriet, Folke-tinget og politikere kørt ud på et sidespor til fordel for en blind tro på, at juraen alene kan afklare det komplicerede forhold mellem staten, folkekirken og de »fra folkekirken afvigende trossamfund«.

Men det er ikke katolikkerne, der skal kritiseres. Kritikken bør rettes mod Kirkeministeriet, ministeren og folketingets politikere. For mere end to år siden skrev katolikkerne første gang til den daværende kirkeminister, den radikale Johannes Lebech. Regeringen skiftede og det samme gjorde kirkeministeren, og i den proces kasserede ministeriet katolikkernes henvendelse. De fik kort sagt aldrig et svar på deres berettigede anliggende. Katolikkerne følte sig arrogant behandlet, og den følelse blev ikke mindre af nuværende kirkeminister Tove Fergos (V) korte og kontante afvisning af en ny henvendelse.

Bundlinjen i det store regnestykke kan meget vel vise, at folkekirken bidrager mere til staten end omvendt, og dermed bidrager folkekirken også til de, der ikke er medlem af den. Men folkekirkens minister har ikke villet besvære sig med at argumentere grundigt for det synspunkt. Derfor kan man ikke fortænke de kritiske katolikker i at ville bringe sagen videre til Menneskerettighedsdomstolen i Haag, hvis de taber i det danske retssystem. Vinder de, tvinges politikerne til, uden forudgående debat, at ændre forholdet mellem folkekirken og andre trossamfund.