Staten har hidtil vundet retssager om folkekirken

Skilt i 1916

Dels blev folkeskole og folkekirke først skilt fra hinanden i 1916, hvor skole og kirke fik hver sit ministerium, dels skulle det ikke kunne betale sig ikke at have en religion - derfor afgiften til folkeskolen. Selv om det kun drejede sig om 10 kroner, gik sagen helt til Højesteret.

- Biskopperne udtalte i et fælles votum, at de ikke fandt, at den frie kirkes tro og lære var i overensstemmelse med folkekirkens. Derfor afgjorde Højesteret, at Mary Westenholz skulle betale afgift til folkeskolen, fordi den frie kirke ikke var en del af folkekirken. Dengang var kun katolikkerne, de reformerte kirker i København og Fredericia, metodisterne og Mosaisk Troessamfund anerkendte trossamfund. Alle andre skulle betale afgift til folkeskolen, siger Jørgen Stenbæk.

I 1930'erne anlagde greve Ahlefeldt-Laurvig sag an mod Kirkeministeriet, fordi det efter hans mening uberettiget brugte kirkeskat fra Lolland-Falsters Stift til økonomisk støtte i andre stifter. Kirkeministeriet vandt sagen i Højesteret. Sagen førte i 1937 til lov om stiftsmidlernes bestyrelse, hvor det blandt blev slået fast, at midler i et enkelt stift ikke var båndlagt til brug i stiftet.

Den nyeste sag i denne - ikke helt udtømmende liste - gik helt til Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg.

- I 1970'erne var der en række præster, som nægtede at døbe børn, hvis forældrene ikke ville gå til dåbsundervisning. Sagerne blev løst på forskellig vis, blandt andet ved provsteretssager. En enkelt præst og provst, Ruben Jørgensen, tog frivilligt sin afsked. Men hans advokat førte i 1975 sagen til Strassbourg med påstand om, at Ruben Jørgensens religionsfrihed var krænket. Domstolen afgjorde ikke sagen til Ruben Jørgensens fordel, da den mente, at han var underkastet vilkårene for ansættelse folkekirken, og herunder hører altså ikke tvungen dåbsoplæring af forældre, siger Jørgen Stenbæk.

Spænding om dom

Jørgen Stenbæk afventer med spænding udfaldet af den formodede lange retssag, anlagt af »Katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark«.

- Hvis sagsøgeren får medhold, vil det jo indebære kritik af Folketinget og staten via Kirkeministeriet for at have overtrådt Grundloven gennem en lang årrække. Umiddelbart vil jeg mene, at domstolene får svært ved at påstå, at den økonomiske støtte til folkekirken siden 1900-tallets begyndelse har været grundlovsstridig.

- Også fordi de andre trossamfund jo har fået kompensation for statens økonomiske støtte til folkekirken ved skattefradrag for medlemsbidrag. På den måde kan man jo sige, at andre skattebetalere også betaler til forkyndelse i den katolske kirke i Danmark, mener Jørgen Stenbæk.

Til gengæld er Jørgen Stenbæk enig med Lisbet Christoffersen, forskningslektor i religion og ret ved Københavns Universitet, i, at det i høj grad er folkekirkeordningens historiske udvikling, der kommer for domstolen. For eksempel om man i dag kan bruge argumenter om ekspropriation af præstegårdsjorde i 1919 som argumentation for at statsfinansiere præsternes løn eller beskytte civilregistreringen med argumentet om, at det engang kun var præster i et sogn, der kunne læse.

Eller som Lisbet Christoffersen udtrykker det:

- I 1830'erne fandt man ud af, at det var en god måde at registrere danskerne på, hvis alle blev døbt. Det var baptisterne ikke enige i, og de blev idømt både bøder og fængsel for ikke at lade deres børn døbe på det tidspunkt. Civilregistreringen har en parallel. Det er muligt, at folkekirkemedlemmer, politikere og andre ikke mener, at der er noget religiøst i at lade dødsfald og fødsler registrere på et kirkekontor, men hvis en person nægter at gøre det, bliver vedkommende jo straffet. Og så har civilregistreringen også den svaghed, at der i forvejen er to ordninger. I Sønderjylland skal alle på kommunekontorerne.

Den næste retssag fra katolsk side handler netop om civilregistrering som krænkende for mennesker, der ikke er medlem af folkekirken. Den forventes også påbegyndt i 2004.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk