Flygtningepolitik har høj profil i svensk kirke

Det er Kristina Hellqvist til dels enig med ham i. Hun sidder i Sveriges Kristne Råds arbejdsgruppe for migration og integration og beskæftiger sig blandt andet med kirkens udmeldinger på flygtninge- og indvandrerområdet.

– Det er da enklere at udtrykke sig som uafhængig kirke end som statskirke. Men i Sverige har det aldrig forholdt sig som i Danmark, hvor tingene er så vældig opdelt, og hvor man helst ikke må sige noget om politik, siger hun.

I løbet af de seneste par år har der været flere eksempler på, at Svenska Kyrkan ufortrødent fortsætter med sine politiske udmeldinger.

I foråret 2005 tog Sveriges Kristne Råd – et økumenisk organ for 25 svenske kirker – i samarbejde med ærkebiskop K.G. Hammar initiativ til en omfattende protest mod Sveriges asylpolitik, det såkaldte Påskeopråb.

Protesten gik blandt andet på, at man i forbindelse med beslutninger om opholdstilladelser i Sverige ikke tog højde for børns ve og vel, og man opfordrede regeringen til at give en amnesti til de flygtninge, der i længere tid havde opholdt sig i Sverige, men havde fået afslag på asyl.

Opbakningen var markant: 64 organisationer, de 25 kirker i Sveriges Kristne Råd samt 157.251 personlige underskrifter støttede protesten, og det budskab blev givet videre til regeringen ved en manifestation i maj samme år. Resultatet var mærkbart, fortæller Kristina Hellqvist. Ud af protesten kom en midlertidig asyllov, som gjorde det muligt for alle de flygtninge, der havde fået afslag på asyl, at søge igen.

– 58 procent fik asyl, så det var en vældig tydelig effekt, der viste, at protesten havde haft politisk gennemslagskraft, siger Kristina Hellqvist, der kan mærke, at arbejdet med flygtninge i dag fungerer bedre end tidligere.

Herhjemme har en del af kritikken af de 10 Hillerød-præsters initiativ gået på, at politiske protester i folkekirkeligt regi risikerer at skubbe de grupper væk, der ikke deler samme synspunkter.

Men den måde at argumentere på er helt forkert, mener Kristina Hellqvist.

– Vi skeler ikke til partipolitik. Vi handler derimod ud fra evangeliet, og det er en vigtig skelnen. Vores opgave består i at værne om de svage og byde fremmede velkommen, og det står meget tydeligt i evangeliet, som jo på sin vis er vældig politisk, forklarer hun, der ikke ser en direkte forbindelse mellem kirkens politiske udmeldinger og det faldende medlemstal.

– Mange mennesker er bare ikke kirkelige, og så er der nok også nogle, der har set en mulighed for at spare penge, siger Kristina Hellqvist.

Den holdning er Hans Raun Iversen helt på linje med.

– Jeg tror ikke, at de politiske standpunkter er et problem for kirken i Sverige. Men vil man være en bred folkekirke, så er det klart, at man bør tænke over, hvilke holdninger man melder ud, og at det skal være medlemmernes holdninger. I Danmark er problemet, at vi laver en ukristelig ideologi om, at man ikke må mene noget. Og det er krampagtigt at påstå, at kristendommen ikke mener noget om flygtninge, for det gør den. Hvis vi havde en fri folkekirke i Danmark, så ville den selvfølgelig mene noget. Ikke om hvad som helst, men i overensstemmelse med sine medlemmer, siger han.

freya@kristeligt@dagblad.dk

Sagen kort

26. december: 10 præster fra Hillerød og omegn udsender en pressemeddelelse om, at de lørdag den 6. januar vil protestere mod afvisningen af 583 irakiske asylansøgere. Aktionen munder ud i en forbønsgudstjeneste for irakerne.

28. december: Præster fra Odense, Esbjerg og Mariager bakker op om aktionen.

29. december: Fremtrædende muslimer og tværreligiøse foreninger støtter protesten.

30. december: Tilsynsførende biskop Lise-Lotte Rebel accepterer undskyldning fra de 10 præster, som har glemt at høre hendes mening om den endelige ordlyd af deres pressemeddelelse. Kirkeretseksperter godkender aktionen.

Læs mere om præsteprotesten på

kristeligt-dagblad.dk