Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Aktiv livshjælp til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aktiv livshjælp

Kommenter Hold mig opdateret

AKTIV DØDSHJÆLP: Den, der ikke kan forholde sig til sin død, kan dybest set heller ikke forholde sig til sit liv

At mennesker og deres liv er forskellige, ved enhver. Der findes ikke to liv, som forløber på nøjagtig samme måde. Vi præger hver især vor omverden med holdninger, erfaringer og praktisk arbejde, ligesom vi hver især præges af andre mennesker og af begivenhederne omkring os.

Vi taler glad og gerne om fødsel. Forældre og bedsteforældre kan underholde i timevis om børns eller børnebørns fødsel. Der findes hjemmesider, hvor unge forældre fortæller alt om deres barns fødsel. Nogle optager sågar fødslen på video og delagtiggør gerne andre i denne store begivenhed.

Anderledes forholder det sig med vort forhold til døden. Et dannet menneske bringer ikke uden videre dette emne på bane. Døden er tabu, måske fordi vi inderst inde hver især frygter vor egen død. Fødslen er fyldt med fremtid og håb, men døden minder os om vor sårbarhed og om den ubestridelige kendsgerning, at engang er livet slut. Måske dét er grunden til, at så mange i disse år synes at gå ind for aktiv dødshjælp.

Der synes at være mange argumenter for aktiv dødshjælp. Har et menneske ikke råderet over sit eget liv? Med hvilken ret kræver samfundet, at et menneske skal bære ubærlige smerter og lidelser?

Annonce
Der praktiseres hver dag i Danmark den form for passiv dødshjælp, at man undlader behandling. Det sker f.eks. når et menneske, der er ved at dø, får lungebetændelse, og de pårørende i samråd med behandlende læge vælger ikke at give antibiotika, eller når man undlader at iværksætte andre former for livsforlængende behandling af døende mennesker.

Dette har jeg oplevet med min egen far, og jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt, at vi søskende sagde nej tak til antibiotika til vores far, som på det tidspunkt var bevidstløs og på vej over i døden.

En anden form for dødshjælp er, hvad man kunne kalde »hjælp til selvmord«. Og endelig er der den direkte, aktive handling, hvor en læge dræber et andet menneske.

Ingen kan tillade sig at tage let på et andet menneskes lidelser. Alligevel må vi fastholde noget meget grundlæggende, nemlig at livet ikke er noget, vi selv har valgt - livet er blevet os givet. Jeg tror, at livet er givet os af Gud, der har skabt mennesket i sit billede. Vi skal også huske på, at de fleste valg kan vi gøre om, men valget at modtage aktiv dødshjælp kan ikke gøres om.

Jeg kan også frygte den glidebane, en indførelse af aktiv dødshjælp kan føre os ind på. Først de døende, dernæst de håbløst syge. Hvem bliver de næste? Af alle disse grunde må jeg tage afstand fra såvel hjælp til selvmord som den »rene« aktive dødshjælp. Konsekvenserne kan blive uoverskuelige. Erfaringerne fra Holland, hvor det er muligt at praktisere aktiv dødshjælp (eller eutanasi, som betyder »den gode død«), er heller ikke kun positive.

Den, der ikke kan forholde sig til sin død, kan dybest set heller ikke forholde sig til sit liv. Døden er en del af livet - livets sidste fase. Også dette livsafsnit skal kunne leves værdigt, intenst og smukt. Derfor er der behov for at oprette såkaldte »hospicer«. Der findes allerede hospicer flere steder i landet, og flere vil komme til.

Med en kombination af smertebehandling (palliativ indsats), pleje/omsorg og tilbud om samtale og sjælesorg vil et hospice kunne give døende mennesker og deres pårørende muligheder for at gennemleve livets sidste fase som en naturlig del af et menneskes tilværelse.

Eller sagt på en anden måde: I stedet for at tale så meget om aktiv dødshjælp, skulle vi hellere udøve meget mere aktiv livshjælp. Også i vort daglige liv med hinanden i familien, i skolen, blandt vore venner og bekendte og på arbejdspladsen.

Karsten Nissen er biskop over Viborg Stift

Karsten Nissens indlæg

kan også læses på

www.religion.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​