Aktiv livshjælp

Dette har jeg oplevet med min egen far, og jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt, at vi søskende sagde nej tak til antibiotika til vores far, som på det tidspunkt var bevidstløs og på vej over i døden.

En anden form for dødshjælp er, hvad man kunne kalde »hjælp til selvmord«. Og endelig er der den direkte, aktive handling, hvor en læge dræber et andet menneske.

Ingen kan tillade sig at tage let på et andet menneskes lidelser. Alligevel må vi fastholde noget meget grundlæggende, nemlig at livet ikke er noget, vi selv har valgt - livet er blevet os givet. Jeg tror, at livet er givet os af Gud, der har skabt mennesket i sit billede. Vi skal også huske på, at de fleste valg kan vi gøre om, men valget at modtage aktiv dødshjælp kan ikke gøres om.

Jeg kan også frygte den glidebane, en indførelse af aktiv dødshjælp kan føre os ind på. Først de døende, dernæst de håbløst syge. Hvem bliver de næste? Af alle disse grunde må jeg tage afstand fra såvel hjælp til selvmord som den »rene« aktive dødshjælp. Konsekvenserne kan blive uoverskuelige. Erfaringerne fra Holland, hvor det er muligt at praktisere aktiv dødshjælp (eller eutanasi, som betyder »den gode død«), er heller ikke kun positive.

Den, der ikke kan forholde sig til sin død, kan dybest set heller ikke forholde sig til sit liv. Døden er en del af livet - livets sidste fase. Også dette livsafsnit skal kunne leves værdigt, intenst og smukt. Derfor er der behov for at oprette såkaldte »hospicer«. Der findes allerede hospicer flere steder i landet, og flere vil komme til.

Med en kombination af smertebehandling (palliativ indsats), pleje/omsorg og tilbud om samtale og sjælesorg vil et hospice kunne give døende mennesker og deres pårørende muligheder for at gennemleve livets sidste fase som en naturlig del af et menneskes tilværelse.

Eller sagt på en anden måde: I stedet for at tale så meget om aktiv dødshjælp, skulle vi hellere udøve meget mere aktiv livshjælp. Også i vort daglige liv med hinanden i familien, i skolen, blandt vore venner og bekendte og på arbejdspladsen.

Karsten Nissen er biskop over Viborg Stift

Karsten Nissens indlæg

kan også læses på

www.religion.dk