Skoleelever mangler forståelse for kristendom

Hun ønsker en evaluering af kristendomsfaget for at klarlægge, om tendensen i Kristeligt Dagblads test er kendetegnende for alle elever.

Også Venstre og Dansk Folkeparti ønsker at styrke kristendomsfaget, men afviser ideen om en politisk bestilt evaluering, idet Danmarks Evalueringsinstitut selv bestemmer, hvilke fag og uddannelser der skal ses efter i sømmene.

- Men det er da et problem, hvis eleverne kun kender til fakta, men ikke kan forholde sig til indholdet. Det fører let til, at eleverne kan blive indfanget af andre trosretninger, fordi de ikke ved, hvad der harmonerer med det kristne livssyn, siger Gitte Lillelund Bech (V) med henvisning til sammenblandingen med reinkarnation.

Louise Frevert (DF) ser ikke grund til at vente på en evaluering. Hun mener, at der er behov for at præcisere over for skoler, at hovedvægten fortsat skal lægges på kristendommen.

- Det kommer ikke bag på mig, at elever er usikre på det kristne budskab, når mange skoler, især i København, gør kristendomskundskab til et religionsfag med meget fokus på andre religioner og opfattelser, siger hun.

Hertil siger undervisningsminister Ulla Tørnæs, at en præcisering af fagets krav er på vej. I løbet af 2004 udsendes nemlig et faghæfte med nye »Fælles mål« for kristendomskundskab. Og heraf vil det tydeligt fremgå, at undervisningen skal tage udgangspunkt i kristendommen.

Hun tilføjer, at kristendomsfaget netop er blevet styrket gennem en lovændring, som skal begrænse antallet af børn, der bliver fritaget fra faget. De nye regler skal sikre en ensartet procedure på alle skoler og slår fast, at skolen har pligt til at vejlede forældrene om fagets indhold, inden barnet kan fritages.

@e-mail:mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Side 9 og 10