Kirker håber stadig på en EU-forfatning

Den toneangivende mellemkirkelige organisation på europæisk plan, Kirkernes Europæiske Konference (KEK) med 125 ortodokse, protestantiske og anglikanske medlemskirker, har stadig et klart håb om, at den europæiske union på et tidspunkt vil få den nye forfatning. Det er ikke så meget en formulering i retning af Europas kristne rødder, der er det væsentlige, men nok så meget forfatningens ord om, at unionen skal oprette et formelt samarbejde med Europas kirker.

Det oplyser den danske repræsentant i KEK, cand.- theol. Simon Kangas Larsen, som i disse dage er til møde i centralkomiteen i Geneve. Den øverste ledelse mødes for første gang, siden der i denne sommer var generalforsamling og nyvalg i Trondheim. Blandt de udtalelser, som centralkomiteen traditionelt udsender efter hvert møde, vil der være en om EU.

- Den har form som et brev til medlemskirkerne i Europa og peger frem mod alt det, der kommer til at ske til næste år, siger Simon Kangas Larsen.

- Vi ser frem til og støtter EU's udvidelse til maj næste år. Vi håber, at processen med den nye forfatning vil blive taget op hurtigst muligt og gennemført i den form, som det forelå i inden sammenbruddet for en uges tid siden, siger Simon Kangas Larsen.

Han oplyser, at de største uenigheder i centralkomiteen netop går på, om kristendommen skal nævnes specifikt i den nye forfatning, for eksempel som en del af Europas rødder.

- Men for mig at se er det for KEK som organisation ikke det, der er spørgsmålet, men artikel 51, som sætter forholdet mellem EU og kirkerne i system i form af et formaliseret samarbejde. Netop den artikel har man fra KEK været med til at udforme, og derfor er der mange, som er ærgerlige over, at det hele nu er røget på gulvet, siger Simon Kangas Larsen, som, sammen med hovedparten af centralkomiteen, godt kan leve uden en ordlyd, som direkte henviser til kristendommen. Simon Kangas Larsen er mest tilbøjelig til at mene, at det ville være en fordel at undvære den.

- Jeg kan se gode muligheder i et mere formelt samarbejde mellem EU og kirkerne, fordi det vil anerkende den rolle, som kirkerne spiller i de europæiske samfund. Spørgsmålet om nævnelse af kristendommen kan hurtigt blive til vigtige, men store ord, som ikke gør den store forskel i det daglige arbejde for kirkerne i Europa, siger Simon Kangas Larsen.

Som en af centralkomiteens første handlinger har der været valgt til ny formand, som afløser den ortodokse Jeremias. Valget faldt på den reformerte franskmand og præst Jean-Arnold de Clermont. Foruden ham tæller præsidiet nu vicepræsident, ærkebiskop Anastasios, den ortodokse kirke i Albanien, og provst Margarethe Isberg fra den lutherske folkekirke i Sverige.

vincents@kristeligt-dagblad.dk