Efter sommerferien vil det islamiske tørklæde, den jødiske kippa og store kristne kors blive forbudt at bære i den franske skole.
Præsident Jacques Chirac tog i går stilling til debatten om religionens plads i det franske samfund, og som ventet følger præsidenten konklusionerne i de to rapporter, som i de seneste måneder har opfordret til at lovgive blandt andet om det islamiske tørklæde i skolerne.
Til gengæld skal det fortsat være tilladt at bære et lille kors eller en diskret davidsstjerne eller fatimahånd uden på tøjet.
Hidtil har religiøse tegn, inklusive det islamiske tørklæde, været tilladt i skolen, når blot det ikke var ledsaget af missionerende adfærd, og det var op til den enkelte skole at vurdere, om tørklædet skulle tillades eller ej. Frankrig har haft omkring 1200 tørklædesager i år, og i alt fem piger er blevet bortvist, fordi de nægtede at tage tørklædet af.
Jacques Chirac ønsker samtidig en lov, der imødegår kvindelige patienters krav om udelukkende at blive undersøgt og behandlet af kvindelige læger. Den såkaldte »verdslighedskommission«, som afleverede sin rapport i sidste uge, dokumenterede, at den slags krav vinder udbredelse blandt muslimske patienter.
Og endelig vil præsidenten sætte arbejdsministeren til at udfærdige et cirkulære, der giver virksomhederne ret til at lave interne regler for brugen af religiøse tegn, som skal kunne forbydes af sikkerhedshensyn, eller hvis den ansatte har kundekontakt. Derimod får de franske skoleelever ikke to ekstra fridage i anledning af den jødiske helligdag yom kippur og den muslimske aït el kebir, sådan som verdslighedskommissionen havde foreslået.
De love, som præsidenten i går gav grønt lys for, skal sætte en bremseklods foran den islamiske fundamentalisme, som vinder frem i de fattige indvandrerghettoer.
- Meget synlige tegn, der har til formål klart at identificere bæreren som tilhørende en bestemt religion, har ikke sin plads i den offentlige skole, sagde Chirac i sin tale og understregede, at der er tale om at håndhæve de principper, det franske demokrati hviler på.
Den særlige franske verdslighed, der forviser religionen fra det offentlige rum, er et af disse principper. Et andet er ligestillingen mellem mænd og kvinder, som præsidenten også henviste til, og som lider alvorlige tilbageslag i indvandrerghettoerne.
For at understrege, at det kun er den radikale islam og ikke indvandrerbefolkningen, der sigtes på med de kommende lovforslag, meddelte præsidenten samtidig, at et særligt organ til at bekæmpe enhver form for racisme vil blive oprettet i den nærmeste tid.
- Unge med indvandrerbaggrund diskrimineres alt for ofte på arbejds- og boligmarkedet, sagde Chirac.
Frankrigs kristne kirker har taget afstand fra et forbud, og det samme har det jødiske konsistorium og Det muslimske Nationalråd.
Præsidentens tale blev ikke overraskende positivt mødt i de kredse, der har argumenteret for et forbud mod religiøse tegn i skolerne. Men kritiske røster rejser sig allerede, fordi præsidenten kun ønsker at forbyde »meget synlige religiøse tegn«, for eksempel »store kors«.
- Jeg frygter, at det kan føre til nye diskussioner om, hvornår et religiøst tegn er »for stort«. Det ville være bedre simpelthen at forbyde alle synlige religiøse tegn, siger tidligere kulturminister Jack Lang, som var en af de første, der brød tavsheden tidligere på året og krævede et forbud.
Andre har peget på, at Chiracs stillingtagen kun afslutter debatten om, hvorvidt Frankrig skal have en lov eller ej. Næste fase bliver debatten om, hvordan loven så skal skrues sammen.