Irak efter Saddam

Knap nok nåede billederne af den ydmygede og tilfangetagne Saddam Hussein verden rundt, før observatører begyndte at spekulere på, hvad dette betyder for den væbnede kamp mod koalitionens soldater.

Som bekendt har modstandskampen kostet mange soldaters menneskeliv, siden den amerikanske præsident, George W. Bush, erklærede krigen for afsluttet i maj 2003, og selv med tilfangetagelsen af Saddam Hussein forventes kampene at fortsætte. Men dog ikke i samme målestok som tidligere. Med Saddams tilfangetagelse er den ene af de to irakiske spydspidser mod koalitionsstyrkerne blevet svækket og delvist neutraliseret.

Den ene spydspids er Saddams såkaldte loyalister, der hovedsagelig består af sunni-muslimske eks-soldater fra hans personlige elitestyrke.

Selv om fire selvmordsbomber i løbet af i går dræbte otte irakiske politibetjente, vil Saddam Husseins loyale tropper i fremtiden få betydeligt sværere ved at bevare motivation og logistiske evner til at fortsætte storstilede angreb mod koalitionsstyrkerne.

Det er derfor forståeligt, at koalitionens soldater er lettede over tilfangetagelsen af Saddam og neutraliseringen af denne ene spydspids.

Men der findes også en anden spydspids i kampen mod koalitionsstyrkerne i Irak, som ikke nødvendigvis vil opfatte tilfangetagelsen af Saddam Hussein som en dårlig udvikling. Tværtimod.

Denne anden spydspids omfatter de religiøst motiverede islamister, som er støttet af Iran og Saudi-Arabien og inspireret af de islamisk fundamentalistiske organisationer som Hizbollah og al-Qaedas ideer om jihad (hellig krig) mod de ikke-muslimske lande.