Allan Sørensen |
4. januar 2007
Blandingen af islamisk fundamentalisme, israelske restriktioner og dårlige sociale forhold får kristne palæstinensere til at udvandre
Nyhedsanalyse
Det er ikke let at være palæstinenser i et konfliktramt samfund, der konstant er underlagt israelske restriktioner, og hvor kampen mellem nationalister og islamister er på sit højeste. Men det er endnu sværere at være kristen palæstinenser inden for de rammer.
I modsætning til det muslimske flertal udgør den kristne palæstinensiske befolkning i dag kun mellem én og to procent af den samlede befolkning. Alene det faktum betyder, at de kristne samfund for længst er begyndt at finde det vanskeligt at sikre deres overlevelse. Unge kristne har svært ved at finde partnere og foretrækker derfor ofte at skabe en tilværelse uden for Selvstyret. På den måde er det kristne samfunds fremtid, alene set fra et demografisk synspunkt, i overhængende fare.
Men krisen blandt de kristne stikker dybere end demografien. Israels restriktioner og opførelse af den såkaldte sikkerhedsmur deler de kristne samfund unaturligt op i små enklaver. Eksempelvis har Betlehem, Jerusalem og Ramallah, hvor de fleste kristne palæstinensere bor, altid været en sammenhængende del af en række kristne menigheder. I dag er menighederne afskåret fra hinanden af sikkerhedsmur og israelske tilladelser. En situation, der eksempelvis betyder, at kristne fra Betlehem ikke kan gå i kristen skole i Jerusalem eller være med til at præge menighederne i de andre byer.
Oven i det vanskelige udgangspunkt kommer den stigende islamisering af det palæstinensiske samfund. Selvom de kristne palæstinensere gennem historien ofte har spillet en afgørende rolle i den palæstinensiske nationalistbevægelse, har de seneste seks års voldelige konflikt og den stigende islamisme presset det kristne mindretal op i et ubehageligt hjørne i det palæstinensiske samfund. Alene på grund af deres religiøse overbevisning beskyldes kristne palæstinensere for at stå i ledtog med de vestlige nationer i krigen mod terror som en slags femte kolonne.
Den påstand smager af mindretalsforfølgelse og har ikke hold i virkeligheden. Det er korrekt, at der ikke findes mange væbnede kristne, som kæmper side om side med de muslimske krigere mod Israel. Men i løbet af de seneste fem-seks år har de palæstinensiske kristne gentagne gange taget afstand fra den amerikanske politik i Mellemøsten og de kristne evangelister, der støtter Israel.
Siden Hamas-bevægelsens valgsejr ved kommunalvalget og parlamentsvalget i 2006 har den islamistiske retorik føjet til frygten hos det kristne mindretal. Hamas-politikeres udtalelser om, at kristne skal betale en særlig skat, og at sharialoven skal gælde for hele den palæstinensiske befolkning, får sveden til at løbe koldt ned ad ryggen på de i forvejen trængte kristne. I sådan en situation er det svært at fortænke unge kristne i at overveje en ny tilværelse et andet sted på sikker afstand fra Hamas og væbnet konflikt.
Den sidste faktor, der er med til at drive de kristne ud af Selvstyret, er den elendige økonomiske og sociale situation. De fleste kristne familier arbejder i turistbranchen og har lidt enorme tab i løbet af intifadaen.
Den kristne palæstinensiske befolkning har for længst vænnet sig til tanken om at være et mindretal i Jesu hjemland. Men tanken om at se sine institutioner blive til en slags museer vækker frustration. Problemet er, at løsningen på de kristnes krise ikke kun er afhængig af én enkelt faktor. For at forhindre fortsat kristen udvandring skal de forskellige menigheder kobles sammen igen og skæres fri af israelske restriktioner. Det Palæstinensiske Selvstyre skal finde veje til at tilbyde sine unge en langt bredere uddannelsesmæssig og kulturel platform. Og ikke mindst skal der bygges broer over de spændinger, der eksisterer mellem kristne og muslimer, hvor de kristne kan føle sig som værdige medborgere på højde med alle andre uden hele tiden at skulle banke panden mod muren af islamistiske paroler.
allan@kristeligt-dagblad.dkFakta
Kristen i Palæstina
Kristeligt Dagblad sætter i en artikelserie fokus på det kristne mindretal blandt palæstinenserne. Artiklen er den sidste i serien, der i sin helhed kan læses på
KRISTELIGT-DAGBLAD.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad