Tilbage på sporet

Omdrejningspunktet i værket er naturligvis fascinationen af den forgangne tid og at forstå, hvordan ens liv hænger sammen, hvordan barndom og ungdom danner en, og hvordan distante minder og små detaljer pludselig kan dukke op og være overraskende centrale.

Et aspekt, som dog ofte overses, er, at Proust ikke blot via sit alter ego er en navlebeskuende dandy, der er tæt knyttet til sin mor og lider af dårligt helbred.

Det er han også, men samtidig bærer værket på en genuin fascination af de store sammenhænge. Hvordan generationernes liv før os præger vores liv, hvordan vores liv er meget små i den store helhed, hvordan det sociale væv er uendelig kompliceret. Tonen slås an i begyndelsen, hvor den søvnløse Marcel føler, at han kan rejse gennem århundreders civilisation på få sekunder, og senere, hvordan hele barndommens Combray kommer tilbage til ham på et splitsekund.

I forhold til dette eksistentielle udgangspunkt er der på sin vis en vældig kontrast til de snævre rammer, som også omgiver fortælleren i en tid, som ikke findes mere, men som har en umådelig charme: saloner, hvor man puster sig op, et patriarkalsk samfund, hvor børnene knyttes til deres mødre, hvor der er masser af tid, og hvor de sociale konventioner giver stof til en forfængelighedens komik omkring udvekslinger af anerkendelse og kærlighed.

Det er Proust ikke sen til at udnytte, her rammende udtrykt omkring familiens nære ven, Charles Swann: "For øvrigt nøjedes Swann ikke med at søge en ren skær litterær og kunstnerisk glæde ved samfundet, som det nu engang er, og ved at fæstne sig ved navne, som fortiden har indskrevet i det, og som man stadig kan læse i det, nej, han hengav sig til en ret ordinær fornøjelse, der bestod i ligesom at sammensætte sociale buketter ved at forene nogle forskelligartede elementer og bringe folk sammen, som han havde hentet snart her, snart der."

Swann er i centrum i romanens begyndelse (og disse tre bind er at regne som begyndelsen), ikke mindst som eksponent for, at der gemmer sig hemmeligheder bag mange af facaderne, som naturligvis også optager fortælleren.

Det er ikke kun i Danmark, at Proust nyoversættes. For et par år siden kom der således en ny engelsk version, og det er beundringsværdigt, at forlaget Multivers klør på. Det er også nødvendigt med en ny og tidssvarende oversættelse. Fransk fylder ikke så meget som for bare ti-femten år siden, hvor fransk på universiteterne havde næsten lige så mange nye studerende som engelsk, og der er et godt stykke fra gymnasiefransk til at læse Proust.

Til gengæld trives fransk litteratur i oversættelse egentlig fint og leverer nogle af højdepunkterne i disse år: Proust genoversættes, Céline er blevet genoversat, flere af Georges Perecs værker er kommet på dansk med et par årtiers forsinkelse, og Michel Houellebecq er tilsyneladende velsælgende nok til, at en paperbackserie giver mening, om end han ikke vil blive læst om hundrede år. Det vil Proust derimod. Der er naturligvis lang vej til den fulde oversættelse er i mål, og den skulle jo gerne holde det høje niveau hele vejen.

Enhver seriøs fond, der støtter kunst og litteratur, bør som enhver læser også betænke dette projekt.

Marcel Proust: På sporet af den tabte tid. Bind 1-3. Oversat af Else Henneberg Pedersen. 912 sider. 369 kroner for alle tre bind. Multivers. Bind 4 af i alt 13 udkommer i foråret 2007.

kultur@kristeligt-dagblad.dk