Blid musik ved sygesengen

Rigshospitalet i København samt universitetssyge-husene i Aalborg, Århus (Skejby) og Odense har deltaget i projektet, der har vakt international opmærksomhed. For eksempel offentliggøres de positive resultater med anvendelse af musik i forbindelse med hjerteundersøgelser nu i tidsskriftet »European Journal of Cardiovascular Nursing«. Desuden vil den danske forskning danne grundlag for et fælles-nordisk projekt.

Ifølge overlæge på Rigshospitalet, professor, dr. med. Lars Heslet er der li-geledes »gode holdepunkter« for at mene, at musik kan bruges støtteterapeutisk og symptomlindrende ved Alzheimer, demens og depression. Videre nævner han en »moderat, men sikker effekt« ved blandt andet smertestillende tilstande efter kirurgi samt ved reumatiske lidelser. Samtidig kan »MusiCure« - understreges det - bruges i mange andre sammenhænge end de patientbehandlende.

Lars Heslet fortæller, at musik i forbindelse med behandling af sygdomme har været kendt i klassiske kulturer i årtusinder, og adspurgt om, hvorfor denne tradition er fremmed for vores kultur, svarer han:

- Vores viden - havde jeg nær sagt - har skygget for lægekulturen og for dette at udøve lægekunst ved sygesengen. Det er fint, at lægen er videnskabsmand, men han har glemt at være humanist og barmhjertig samaritaner. Vore musikalske tiltag er et promemoria om, at man er nødt til at finde mere medmenneskelige adfærdsformer ved sygesengen og forsøge at gøre patienten rask også ved andet end rent lægelige tiltag. Ikke som et alternativ, men sammen med den gode lægelige behandling. Denne tilsiger nogle rationelle behandlingsprincipper, men i sidste ende er det patientens egen livskraft, der fører til målet. Musik og kunst og andre ting kan understrege dette ved at give kraft tilbage til patienten.

- I den nyudgivne bog om Carsten Niebuhrs rejse til Mellemøsten i 1760'erne beskriver han præcist den gamle arabiske hospitalskultur med dens blanding af musik og lyde af vand. Vi har forsøgt at genskabe lidt af den kultur med en beroligende og afstressende musik med mindelser om naturen, som vi alle har et forhold til.

Om den paradisiske dimension i musikken siger Lars Heslet:

- Det skal jo ikke være som i Getsemane Have, hvor man konfronteres med sin egen tomhed. Man man næsten sige, at den mørke have, som Getsemane er, overlades mange patienter til, når de for eksempel ligger tilsluttet en respirator. Vi vil gerne udfylde tomheden ved at minde om det, der var, og det, der kommer. De gode ting. De kærlige tanker. Intentionen er, at dette skal musikken fremhæve.

Hvordan skal musikken i »MusiCure« være?

- Pludselige lydstigninger virker generende og direkte smertefulde på patienterne. Almindeligvis skal musikken have en relativ langsom rytme, som svarer til den urlyd, vi alle har i os. Den første lyd, vi hørte, var hjerteslaget fra vores mor.

- Alle påvirkes vi af musik. For vi har en musikalsk hjerne, siger Lars Heslet, der er en ivrig amatørmusiker (klaver) og grundlæggende arbejder ud fra en personlig erfaring om den meditative og styrkende ro, som musikken kan give.

For Niels Eje, der var med til at sætte »MusiCure« i værk, har forehavendet været en forlængelse af en vigtig side af hans hidtidige virke:

- Jeg har især interesseret mig for dette, at musik har en funktion i samfundet og i forbindelse med behandling. Jeg har bare ikke været så bevidst om det. Men det pudsige er, at i mange af de sammenhænge, hvor jeg arbejder, har folk sagt til mig, at de bruger min musik til at spænde af og til at fiksere. Og nogle har sågar haft mine tidligere cd'er med på hospitalet ved indlæggelse.

- Det, der gør dette projekt enestående på verdensplan, er, at der i et nært samarbejde mellem en forskningsgruppe og en komponist er skabt en musikform, der er lavet 100 procent til et bestemt formål. Da vi gik i gang, foregik det meget på det intuitive plan. Men da vi begyndte at afprøve musikken på patienterne og på afdelingerne, fik vi hurtigt tilbagemeldinger om, hvad der virkede godt, og hvad der virkede mindre godt. Noget af det, der fungerede bedst med det samme, var den rolige rytme med 60 slag i minuttet, svarende til en gravid kvindes pulsslag. Denne rolige puls har vi »dyrket« meget.

Niels Eje tilføjer:- Man kan lytte til musikken på flere niveauer. Man kan både bruge den som et middel til at slappe af og til at gå på opdagelse i. Den rummer flere lag. Nye ting dukker op, når man hører den flere gange.

Din musik er svær at genrebestemme?

- Det er bevidst. Mange mennesker har meget private præferencer med hensyn til musik og dermed ofte også fordomme over for musik, som de ikke kender. Jeg har villet lave noget, der ligesom svæver hen over de vedtagne genrer. Det var været vigtigt for mig at skabe en musik, der på et eller andet punkt berører alle, siger Niels Eje.

grymer@kristeligt-dagblad.dk