Ensomhed er en ubærlig tilstand

Sådan et liv lader sig bedst praktisere i storbyen, men storbylivsformen breder sig. Det bliver mere og mere sjældent, at man bor, arbejder, bruger sin fritid og de offentlige foranstaltninger inden for et meget afgrænset område.

Vi er ikke afhængige af hinanden mere. Økonomisk kan alle klare sig selv, hvad enten det er med indtægt fra arbejde eller med de ydelser, vi alle har ret til, hvis vi ikke har arbejde. Vi har mulighed for at få hjælp til at løse psykiske problemer af enhver art fra professionelle, så vi ikke er nødt til at bruge vores private netværk.

Vi skal ikke lade os narre af en sådan autonomiforherligelse. Det er ikke udtryk for et godt liv at være overladt til ensomhed. Jeg vil gøre opmærksom på, at vi ikke skal tro, at vi slipper fra al denne frihed for, at andre har kendskab til os uden at betale en pris. I alle disse mange systemer, som vi bruger, for at undgå at vise hvem vi er, bliver vi nødvendigvis gjort til menneskelige objekter, vi bliver reduceret til størrelser, renset for alt kvalitativt og dermed gjort til genstande uden individuelt særpræg.

Selvom vor tid dyrker individualiteten, har vi ikke sluppet interessen for hinanden og heller ikke solidariteten. Men solidariteten er blevet en refleksiv solidaritet. Vi er solidariske med dem, vi føler samhørighed med. Vores familie, dem vi arbejder sammen med. Dem vi deler uddannelse, status og fagforening med, dem vi bor i kvarter med. Kort sagt: Vi er solidariske med dem, det kan betale sig at være solidariske med.

Jeg bekymrer mig - endda meget - for, at det kun er de fleste af os - og ikke alle - der formår at sikre os mod ensomheden samtidig med, at vi nyder gavn af retten til at være ekstremt individuelle. Vi vil til gengæld udvikle os, få utallige muligheder for at leve et spændende liv og en dag afslutte det på en værdig måde.

Jeg bekymrer mig lige så meget over, at det kunne være, at mange vil synes, at det er et godt regnestykke, hvis flertallet er tilfreds og har det godt.

Preben Brandt er dr.med.,

leder af projekt Udenfor

og formand for Rådet for

Socialt Udsatte