Uciviliseret at lade gamle dø alene

I disse indvandrerkritiske tider burde man lære lidt af den bondekultur, indvandrerne ofte kommer fra. Flere generationer, der lever sammen, familien, der lever tæt op ad hinanden og ses flere gange om ugen for at fejre særlige begivenheder med fællesmiddage. Syge og gamle, der passes. Suppe, der tilberedes efter særlige opskrifter, der virker helbredende etc.

Naturligvis med den bagside, at det er kvinderne, der tager sig af omsorgsarbejdet. Da jeg selv var alvorligt syg for nogle år siden, overlevede jeg faktisk kun i kraft af indsatsen fra en jugoslavisk familie, jeg har kendt i nogle år. De ringede hver dag for at høre, hvordan jeg havde det (om jeg var i live), de købte ind og lavede mad til mig. Passede min lejlighed, mine katte og betalte mine regninger, når jeg ikke selv havde kræfter til at gå på posthuset.

Du har gjort så meget for os, sagde de, når jeg udtrykte min taknemmelighed. Du har lært os om dansk kultur, du har vist os, at de ældre er værdifulde, blandt andet på grund den visdom, et langt liv giver. Du har lært os, hvor vigtig uddannelse er i et industrialiseret samfund. Hvor vigtigt det er at forstå det politiske liv i et moderne samfund at læse aviser, at stemme til valgene. Det er os, som er taknemmelige.

Jeg vil nu stadig fastholde, at den vigtigste lærdom er den, de har givet mig vedrørende omsorgen og respekten for de syge og gamle. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at lade vor ældre medborgere dø i ensomhed og respektløshed på en firesengsstue på Rigshospitalet.

Pia Kjærsgaard (DF) udtalte i en valgudsendelse for to år siden, at vi levede i verdens mest civiliserede samfund. Et samfund med mange ensomme gamle vil jeg nu ikke kalde civiliseret.
Jeg har i flere år været såkaldt »voksenven« for en pige med en enlig mor og uden familie. Nu er hun blevet så stor, at drengene trækker mere end »Nøddeknækkeren«, højtlæsning af Dickens romaner og indføring i Verdis operaer. Nu vil jeg skifte min rolle som »voksenven« ud med »besøgsvennen«. Jeg tror, behovet hos de gamle er større end hos de unge.

Sidstnævnte »vokser« som regel fra besøgsvennen og finder nogle nye og jævnaldrende venner. De gamle dør bare, ofte i ensomhed.

Lone Scocozza er professor i folkesundhed