Ensomhed starter i ungdommen

I november 2002 døde en 57-årig mand i en bilulykke. Næsten hele sit liv havde han tilbragt bag de blå vægge i sin lejlighed i København. Venner havde han ingen af, og familien havde han forlængst mistet kontakten til. Da han døde, blev hans pårørende efterlyst i en dødsannonce. Der meldte sig aldrig nogen. I dag hænger et billede fra hans tomme lejlighed på en udstilling i København, der handler om mennesker i yderste ensomhed uden pårørende.

Den 57-årige mand er blot en af mange, som ender sit liv i ensomhed. Årsagerne til ensomhed kan være mange. Men en af de største er måske, at de ensomme ikke har knyttet venskaber i deres ungdom. Det konkluderer Socialforskningsinstituttet i et arbejdspapir, der præsenterer nye analyser af to ældreårgange.

- Ved første øjekast virker konklusionen måske ikke så overraskende. Men ældre kunne jo i teorien godt knytte venskaber senere i livet, uden at de har haft venner nogle år tidligere. Sådan er billedet ikke. Ensomhed lader tværtimod til at være noget, der slæbes med fra fortiden, siger forskeren Martin Rasmussen fra Socialforskningsinstituttet.

Instituttet har analyseret årgange af 72-årige og 77-årige ældre fra den såkaldte Ældre-database, der gemmer svar på interviewspørgsmål, man stillede et tværsnit af danske ældre sidst i 1990'erne.

Analyserne viser, at ældre, der har bevaret deres venner fra ungdommen, lettere knytter nye venskaber inden for en periode på fem år. Omvendt har ældre uden ungdomsvenner haft sværere ved at få nye venner.