14. november 2003
FOR NYLIG kunne man her i avisen læse et større tema om den såkaldt gode ensomhed. Det handlede om, at det i vores fortravlede og pressede tid kan være nødvendigt fra tid til anden at trække sig frivilligt tilbage fra venner, familie og arbejdsfællesskab.
Det kan være nødvendigt for overhovedet at kunne forholde sig til alt det andet, alle disse indtryk, stimuli og informationer, der udfolder sig i tilværelsen i løbet af en dag, en uge, et liv. For at skabe orden i kaos, eller - som det blev formuleret af den kendte sanger og musiker Niels Hausgaard - for dybest set at kunne vænne sig til og acceptere tanken om, at vi en dag skal dø. Og dermed leve. Men den form for tilbagetrækning og selvvalgt eksil giver kun mening, hvis den spejles i noget religiøst eller i et fællesskab, som man er midlertidig tilbagetrukket fra.
Det er ikke de overvejelser, der har ligget til grund for den ensomhed, man kan møde i avisen i dag. Hverken hos de nu afdøde mennesker, hvis hjem er afbildet på en fotoudstilling, som i dag åbner i København, og som fotografen fandt frem til via de lakoniske dødsannoncer, man fra tid til anden kan se i avisen over mennesker, som er døde, uden der er kendte pårørende eller venner at henvende sig til.
Eller hos de helt unge mennesker, som for nogles vedkommende heldigvis samles op i forskellige netværk, men som indtil da har levet hjerteskærende liv uden på noget tidspunkt i deres barndom eller ungdom at have haft nogen som helst forestilling om, hvad venskaber er. Ganske enkelt fordi de aldrig har haft nogen. De repræsenterer det diamentralt modsatte af den gode ensomhed og er måske i virkeligheden et af de få tabuer, der er tilbage. For hvor det er fuldkommen accepteret at tale åbent om alt fra sex til skilsmisse og problematiske forældrerelationer, er det de færreste, der åbent står frem og siger, at de er fuldkommen uden venner, familie eller netværk, og blandt andet derfor - som den berømte biden sig i halen - klistrer ensomheden til de samme mennesker. Er du ensom som ung, er der også stor sandsynlighed for, at du er det som ældre, viser forskningen.