FLYGTNINGEPOLITIK: Det er dybt bekymrende, at Danmark nu er begyndt at udvise afghanske flygtninge til en uvis skæbne i et vildt kaotisk land
Krigshandlinger og kaos i Afghanistan fortsætter og skærpes, jævnfør nylige regulære slag mellem de krigsherrer, der dominerer regeringen, og Talebans forøgede kampstyrke og fremtrængen - også med angreb på nødhjælpsarbejdere.
Forværringen er da også nu erkendt gennem, at de militært involverede lande for nylig er gået med til en bebudelse af, at FN-mandatet til militær beskyttelse af befolkningen skal udvides til også at gælde uden for Kabul.
En Rapport fra Amnesty International og adskillige pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp advarer da også mod at sende afghanske flygtninge tilbage til landet. Alligevel vil de danske myndigheder ikke stoppe forberedelserne til at tvangsudvise afghanske flygtninge fra Danmark, uanset at omkostningerne er og bliver traumatiserede flygtninge. Og det drejer sig om flygtninge, der i forvejen er tyndslidte af den lange ventetid. En ventetid, som ikke mindst går ud over børnene.
Den 22. juli i år blev de første to personer sendt til Kabul. På det tidspunkt kendte hverken FN's flygtningehøjkommissariat eller International Organisation for Migration (IOM), der hjælper hjemvendte flygtninge, noget til sagen. Og efter at dansk politi havde afleveret flygtningene til af-ghansk paspoliti, er deres skæbne ukendt for os, men vi ved fra de tvangsudviste fra England, som Amnesty har talt med, at de var blevet helt overladt til deres egen kummerlige skæbne.
Udsendelsen af de to personer kom på trods af, at Amnesty International kort forinden, den 23. juni, havde udsendt rapporten » Afghanistan - Out of sight, out of mind: The fate of the Afghan returnees « om den usikre situation i landet, hvori fremgår, at situationen er blevet stadig forværret i 2003.
I øjeblikket er der masser af afghanske asylansøgere, der er blevet nægtet asylophold i Danmark og har fået besked på at rejse, og hvis de ikke tør skrive under herpå, så bliver flygtningene kategoriseret som »samarbejdsuvillige« og fratages rettigheder. Afgørelserne er faldet, på trods af advarslerne mod situationen i Afghanistan.
Både FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) advarer imod hjemsendelse af enlige kvinder uden mandligt netværk, da de risikerer forfølgelse. Og Unicef, FN's Børnefond, i Kabul slår i en skrivelse fra den 25. september alarm om adskillige tilfælde af bortførelse og salg af børn som sexslaver (trafficking) i Afghanistan. Ifølge Amnesty er kvinders rettigheder simpelthen fraværende under det nye afghanske styre.
De danske myndigheders deportation af afviste asylansøgere til Afghanistan (og afvisning af asyl til flygtede afghanske forældreløse børn med søskende i Danmark efter paragraf 7.4) i denne situation er sket på trods af, at der ikke er nogen aftale med hverken de afghanske myndigheder eller med UNHCR om, hvad der skal ske med de hjemvendte flygtninge. Og ifølge chefen for UNHCR i Kabul har man i FN været meget vred på den danske regering, fordi den har presset alt for hårdt på for at tvinge meget få afghanske asylansøgere hjem til Afghanistan.
I en situation hvor »alternativerne« er »frivillig« hjemsendelse eller at komme på »madpakkeordningen« for derefter at blive tvangshjemsendt, så har mange afviste afghanere i løbet af sommeren i desperation forladt asylcentrene og valgt den uvisse skæbne frem for Afghanistan.
Der er flere gode kræfter, der fra forskelligt hold protesterer mod den uværdige behandling af disse mennesker i Danmark. Men vi har brug for at samle kræfterne og lave en koordineret indsats for at stoppe regeringens planer om tvangsudvisninger. Dette kan f.eks. ske gennem koordineret henvendelse til myndighederne (fælles underskrift på åbne breve mm.), ved underskrift-indsamlinger, indsamling til at køre kampagner for udvisningstruede flygtninge, læserbrevskampagner mm. Og så love, at vi vil holde øje med de afviste asylansøgeres skæbne, hvis de alligevel bliver tvangsudvist.
De afghanske flygtninge skal være velkomne i Danmark og have en værdig tilværelse - væk fra asylcentrene. Tilbagevenden til Afghanistan bør kun ske frivilligt - og når situationen i landet tillader det.
Leif Bork Hansen og Julie Goldschmidt er begge sognepræster, Ida Jacobsen er journalist, og Arne Hansen er lektor