Halloween er blevet en dansk tradition

Danskerne har gjort halloween til en begivenhed, der handler om at hygge sig med de levende

Danmark er blevet til græskarland, og det kulminerer i aften, når mørket falder på og græskarmænd i mange vægtklasser lyser op til det, der officielt hedder allehelgensaften, men bliver kaldt for »Halloween«.

Folkemindeforsker Else Marie Kofoed forsker i danskernes forhold til traditioner. Hun mener, at den øgede fokus på halloween også smitter af på kirkernes allehelgen.

- Inspirationen fra halloween er kommet fra USA, og den er blevet taget op af nutidens forældregeneration, der lader til at synes, at traditioner er noget, man ikke kan få nok af, siger Else Marie Kofoed og fortsætter:

- I USA er halloween som et karneval med fokus på gys og gru, men den halloween-tendens, der manifesterer sig i Danmark, handler om at hygge sig med de levende. Familier eller venner samles for at udhule græskar, der lyser i en ellers mørk tid. Kirkerne lader til at være delt i spørgsmålet om, hvorvidt de synes, det er for poppet, men der er en bred tendens til, at kirken udnytter, at der er kommet en bevidsthed om halloween, siger Else Marie Kofoed, der i slutningen af 1990'erne registrerede, at folkekirkerne begyndte at gøre mere ud af fejringen af allehelgen.

Flere kirkegængere

Søndag forventer mange af landets kirker et øget antal kirkegængere. Første søndag i november er allehelgensdag og den højtid har fået en rennæsance de seneste år i takt med, at de udhulede græskar har spredt sig fra amerikanske film til danske haver.

Folkekirkens initiativer i forbindelse med allehelgen spænder fra et foredragsmaraton i Sankt Stefans Kirke på Nørrebro i København, hvor blandt andet forfatteren Kirsten Thorup, politikeren Naser Khader og børnepsykiater Gideon Zlotnik vil tale om »Det gode menneske« til kirkerne på Møn, som bruger allehelgens søndag som afsæt til en kirkefestival, der strækker sig frem til Mortens Aften. Charlotte Flensborg, der er sognepræst i Stege Kirke på Møn, fortæller, at opbakningen til arrangementer tager til år for år.

- Der er en større lyst til at stå ved, at man vil mindes de døde og har brug for at tænke på sine afdøde, siger Charlotte Flensborg.

I Kirke Saaby skal der serveres dampende hønsekødssuppe på kirkegården efter gudstjenesten. Det er sognepræst Poul Joachim Stender, der har indført den tradition i det sjællandske landsogn. Sidste år spiste flere end 100 personer suppe på kirkegården en kold søndag formiddag.

- Vi tænder et lys for hver eneste, der er død i sognet det sidste år. Det gør vi ikke for de dødes skyld, men for de efterladtes skyld. Vi slutter gudstjenesten af med at gå på kirkegården og lægge blomster på gravene. Man føler et nærvær med de døde, når man står mellem gravene og drikker en god, varm kop suppe. Jeg synes, kirken skal bruge halloween til at få ekstra fokus på allehelgen, der i mange år har været forsømt. Hvorfor ikke putte noget kristendom ned i græskarene og skære kors, fisk og hjerter i de smukke græskar? siger Poul Joachim Stender.

Lys på gravene

Ansatte på flere af landets kirkegårde kan fortælle, at danskerne i stigende grad sætter lys på gravene. Hvide lys er det mest udbredte, men op til allehelgen er der også nogle, der sætter små græskarstager på gravene. Dr.theol. Svend Bjerg, der sammen med sognepræst Palle H. Steffensen er aktuel med bogen »Nedlæg folkekirken«, mener, at det er religionsblanderi når der bliver sat græskar på gravene.

- Lys på gravene er fint og et af flere udtryk for, at religionen flytter fra det indre til det ydre, men præsterne må turde sige nej til folk og fortælle, at lysnede græskar på gravene er religionsblanderi, siger Svend Bjerg.

I bogen langer forfatterparret ud efter præsters forsøg på at skabe opmærksomhed via events, men Svend Bjerg uddeler roser til de mange præster, der gør noget ekstra ud af allehelgen.

- Udfordringen er at holde grænsen mellem ægte kristelig fejring og pop, hvor kirken sælger sig selv til former, der er utålelige. At servere suppe på kirkegården er mere end almindelig dårlig smag, siger Svend Bjerg.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Halloween er det skotske ord for allehelgensaften og fejres aftnerne før allehelgensdag og allesjælesdag. Traditionelt har der været gjort mest ud af dagen i Storbritanien og USA. I den danske folkekirke fejres allehelgenssøndag den første søndag i november. I 1770 blev allehelgen flyttet til den første søndag i november og afskaffet som helligdag. Allesjælesdag 2. november var oprindelig en katolsk fest til minde om de afdøde. Der blev holdt sjælemesser, processioner og andagter på kirkegårdene og tændt lys på gravene. Efter reformationen er allehelgensdag og allesjælesdag blevet slået sammen til én mindedag for alle afdøde kristne.