Kravet om at få kristendommen indskrevet i den nye EU-forfatning rejses nu også af Kristendemokraterne
EU's kommende trakat skal indeholde en henvisning til Europas kristne grundlag.
Det var et af budskaberne fra formand Marianne Karlsmose på Kristeligt Folkepartis landsmøde i Middelfart i weekenden. Et landsmøde, hvor et stort flertal af de delegerede i øvrigt besluttede at ændre partinavnet til Kristendemokraterne og dermed bringe partiet langt tættere på kredsen af europæiske og nordiske partier, som også ønsker at give kristendommen en fremtrædende plads i den kommende traktat.
Herhjemme har Dansk Folkeparti ellers hidtil været ene om at stille netop det krav.
- Det vil være logisk, også fordi vi i forvejen har det nævnt i vores egen grundlov. Det er helt forfejlet at sige, at muslimer så ikke kan være borgere i EU. Tværtimod ligger religionsfriheden jo inkluderet i kristendommen, siger Marianne Karlsmose.
- Det er vigtigt at stå ved vores historiske arv, fordi det giver en sikkerhed for at vi kan opretholde menneskets værdi i Europa, tilføjer hun.
Marianne Karlsmose er meget kritisk over for Tyrkiets eventuelle optagelse i EU, og mener i hvert fald ikke, at det skal afgøre, om kristendommen kan nævnes i den kommende traktat.
- Tyrkiet må afgøre med sig selv, om landet vil søge optagelse, men vi skal holde fast ved, at EU skal bygge på de kristne værdier, siger hun.
I dag er der igen møde i den såkaldte regeringskonference. Mødet foregår i Bruxelles, og her vil EU's udenrigsministre fortsætte forhandlingerne om den nye traktat. Iagttagere venter, at spørgsmålet om at få en henvisning til kristendommen skrevet ind i traktaten igen vil blive taget op, fordi flere og flere lande presser på.
Utilfredse lande
Nyhedsbrevet EUobserver oplyser således, at der blandt de 25 lande ved forhandlingsbordet nu er syv lande, som kræver at få kristendommen nævnt og ikke vil nøjes med en henvisning til Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv.
De syv lande er Spanien, Irland, Malta, Polen, Portugal, Slovakiet og Tjekkiet. Det er desuden kendt, at Italien står fast på kravet om kristendommen i EU-forfatningen, men da landet for tiden har formandsskabet i EU, har den italienske udenrigsminister valgt at holde lav profil.
Ved siden af disse syv-otte lande har nogle lande meddelt, at de ser positivt på at give kristendommen en særlig opmærksomhed i forfatningen. Det drejer sig især om Østrig, Litauen og Letland.
En gruppe europaparlamentarikere har som tidligere omtalt i Kristeligt Dagblad besluttet at gøre en sidste anstrengelse for at få vendt stemningen blandt de øvrige lande, og de har blandt andet som mål at indsamle en million underskrifter inden det afgørende EU-topmøde til december.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dkkiil@kristeligt-dagblad.dkSide 3