Politiske præster styrker folkekirken

Også uden for Folketinget har præster spillet en vigtig politisk rolle. Under besættelsen deltog præster i modstanden mod tyskerne og bidrog til, at Danmark kom ud af krigen på de allieredes side. Endnu strides man om, hvorvidt det var Kaj Munks modstandsholdning eller Hal Kochs forsvar for samarbejdspolitikken, der skal have en del af æren for, at det gik, som det gik. De færreste vil i dag bestride, at biskoppernes hyrdebrev mod jødeforfølgelsen i 1943 var en vigtig kirkelig og politisk tilkendegivelse.

I den umiddelbare efterkrigstid dannedes Kirketjenesten for Flygtninge i Danmark, der skulle sørge for den kirkelige betjening af de cirka 250.000 tyske flygtninge, der ved krigens afslutning befandt sig i Danmark. Arbejdet blev kritiseret som landsforræderi af de kredse i landet, der ønskede hævn over den tidligere fjende i stedet for forsoning.

I debatten om genoprustning efter krigen indtog daværende kirke- og kulturminister Bodil Koch en væsentlig plads i bevægelsen mod atomvåben i 1960'erne. I 1970'ernes politiske debat om dansk medlemskab af EF markerede præster sig atter i et politisk spørgsmål med langtrækkende konsekvenser for samfundet. Kirkernes Raceprogram gjorde kampen mod apartheid til et kirkeligt og politisk tema. Siden 1980'erne har asyl- og flygtningespørgsmålet engageret præster.

Gennem årene er det på trods af præsters aktive deltagelse i den offentlige politiske debat lykkedes at fastholde præsteembedet som et apolitisk embede, og mange præster vil i dag skrive under på biskop Ole Bertelsens udsagn om, at en god prædiken er en politisk prædiken, men en politisk prædiken er en dårlig prædiken. Den skal indeholde et evangelisk budskab til mennesker midt i den brogede virkelighed, der er fyldt med etiske og politiske dilemmaer.

Enigheden om præsteembedet som et upolitisk embede og uenigheden om, hvad forkyndelsen af evangeliet betyder i forhold til tidens politiske spørgsmål, er med til at holde folkekirken levende og samlet. Det bliver tydeligt, at folkekirken er en myte. Det er mytens funktion at kunne forene forskellige og modsatrettede opfattelser af, hvad der er rigtigt eller forkert.

Beklager man sig over, at folkekirken er for politisk, kan man pege på præster, der mener det modsatte. Er man uenig med Hillerød-præsterne, kan man erklære sig enig med andre præster, der har en anden holdning.

Folkekirken er rummelig og har det hele. Det er mytens opgave at sikre stabilitet, tradition og kontinuitet. Det gør den også i nutidens debat om præsters politiske engagement på begge sider af tidens konflikt om asyl- og flygtningespørgsmål.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad bringer hver lørdag en analyse af aktuelle begivenheder eller strømninger i kirkens og troens verden. Denne uges analyse er skrevet af teologilektor, ph.d. Peter Lodberg fra Aarhus Universitet.