Det religiøse gennembrud

Den videnskabelige verden står i disse år i et vadested. Efter at det moderne gennembruds fortalere for over 100 år siden søgte at sætte en videnskabelig dagsorden, som var fri for religion, er det begyndt at stå klart for mange forskere, at religion spiller en stigende rolle inden for deres felt.

Denne udvikling, som kunne kaldes videnskabens religiøse gennembrud, har på Københavns Universitet ført til, at »Religion i det 21. århundrede« er et af universitetets tre satsningsområder. Og forklaringen er netop, at religion spiller en rolle inden for næsten alle fagområder, konstaterer kirkeretseksperten, forskningslektor Lisbet Christoffersen, som Københavns Universitet lige har ansat som koordinator for satsningsområdet.

- For bare fem år siden ville det have været utænkeligt, at man på et dansk universitet gav sig til at forske i sammenhængen mellem tro og helbred, konstaterer Lisbet Christoffersen med den begrundelse, at det regnedes for en useriøs overskridelse af grænserne mellem religion og videnskabelighed:

- Forestillingerne om, at videnskab kun kan defineres på én bestemt måde, er på retur, uden at det medfører, at hvad som helst kan kaldes videnskab. Et af målene med »Religion i det 21. århundrede« er netop at debattere, hvor grænserne skal trækkes.

En ny virkelighed

Lisbet Christoffersen tilføjer, at moderne mennesker samtidig står i en ny virkelighed, hvor mange religioner trænger sig på, hvilket udfordrer vores verdensopfattelse:

- Danskerne har gennem 500 år levet i et mono- religiøst samfund, hvor lutherdommen var den fælles referenceramme. I dag må vi indse, at dén er væk, uanset om vi politisk ønsker det. Nogle fremhæver her især islams indtog, men efter min vurdering er hovedårsagen globaliseringen. Vi får alle indtryk fra hele verden og dens mange religioner via medierne, internettet og stor rejseaktivitet. Det sætter helt andre dagsordener for, hvad en religion er, og hvordan den fungerer i samfundet, siger Lisbet Christoffersen.