Udbredt antisemitisme blandt skoleelever

Der findes ingen lignende undersøgelser om forholdene på danske skoler, men på Rådmandsgade Skole på Nørrebro, hvor 80 procent af eleverne er tosprogede, kender man til problematikken, bekræfter skoleinspektør Lise Egholm.

- Hvis en stærkt troende jødisk familie overvejer at lade deres barn gå her, vil jeg ærligt talt foreslå dem at finde en anden skole. Vi har mange elever med palæstinensisk baggrund, og jeg ved, at det vil føre til ubehageligheder for den jødiske elev, hvis vedkommende eksempelvis bærer kalot. Så kan vi lege politisk korrekte og sige, at vi alle skal leve så fint sammen, men jeg ved også, hvordan virkeligheden er. Jeg tror desværre, at situationen i Danmark ligner den i Sverige, siger Lise Egholm.

Samme opfattelse har Olav Rabølle, skoleinspektør for Humlehaveskolen i Vollsmose i Odense.

- På et tidspunkt havde vi en international uge, hvor vi havde de forskellige landes flag fremme. Der blev det israelske flag klippet i stumper og stykker. Der findes helt klart et had mod jøder og især mod Israel, som mange af eleverne føler har stjålet deres land. De ser arabisk tv og bliver hele tiden fyldt med billeder af døde palæstinensere og israelsk militær, men de reflekterer ikke over det, og så bliver de ofte meget ensidige og uforsonlige. De ser sig selv som værende i krig, siger Olav Rabølle.

På Frederiksberg Gymnasium, hvor man har mange elever med både jødisk, arabisk og muslimsk baggrund, oplever rektor Jannik Johansen dog ikke direkte anti- semitisme.

- Men jeg har også slået fast, at det ikke accepteres. Når eleverne diskuterer politik, kan debatten da godt blive lidt ophedet, men det er bestemt ikke mit indtryk, at den bliver antisemitisk. Jeg tror faktisk, at mange betragter gymnasiet som et frirum for alle de konflikter og problemer, der findes udenfor, siger Jannik Johansen.

Jacques Blum, som er talsmand for Det Mosaiske Troessamfund, oplever også, at problemet er størst blandt børn og helt unge.

- Jo ældre folk bliver, des mindre oplever de nok antisemitismen i hverdagen. Men for især børn og unge er det et reelt problem. Det oplever vi jævnligt, og jeg må desværre sige, at jeg også i Danmark oplever en berøringsangst mod at tale om det. Vi er ellers begyndt at tale åbent om mange ting, men det her emne er det stadig svært at få en debat om, siger Jacques Blum.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk