Kristendom har en plads i EU

I Kristeligt Dagblad den 10. oktober afviser Simon Emil Ammitzbøl (SEA), at kristendommen skal indskrives i EU's kommende traktat. Han går endda så vidt som til at mene, at det også skal omfatte den danske grundlov. Nu kan det måske være betryggende at vide, at SEA er fra Det Radikale Venstre, derfor kan vi håbe på, at han skifter mening. Men ellers må SEA's holdning opfattes som noget forstemmende.

Kristendommen er det grundlæggende, ja, fundamentet, både for det danske samfund og for en stor del af den europæiske kultur. Giver vi køb på det, så mister vi os selv, både som fællesskab og som enkeltmenneske. Vi bliver identitetsløse væsener. Jeg har svært ved at se, at det skulle være en hån over for de mennesker, SEA nævner (jøder, ateister, muslimer, m.fl.), hvis vi indskriver kristendommen i EU's traktat.

Kristendommen er ikke en størrelse som - i lighed med islam, ikke giver frihed til at tro og tænke anderledes. Kristendommen er ikke forbundet med lovtrældom, men tværtimod sætter den mennesker i frihed. I mødet med andre trosretninger må vi kende vores rødder - vide, hvad vi står for, og hvor vi kommer fra, ellers slås vi omkuld i »religionsfrihedens stormløb«. SEA kan forudse EU-lande, som ikke er domineret af kristendommen, eksempelvis Tyrkiet. Det er i denne forbindelse ikke realistisk tænkning, idet alt tyder på, at der er lange udsigter for en sammenkobling med Tyrkiet (om det nogensinde sker). »Bland religionen uden om politikken«, lyder det fra SEA. Det bliver i dette tilfælde svært, da det ikke kun griber ind i politik. Kristendommen er nemlig så dybt forankret i vores kultur/samfund, i vores liv og vores hverdag - også politisk - enten vi så vil det eller ej. Kristendommen er ikke for ingenting indskrevet i den danske grundlov. Ej heller bliver kristendommen talt og praktiseret i landets folkekirker og i andre kristne sammenhænge for ingenting. Uden kristendommen vil EU samlet være kulturmæssigt svækket. Overskriften til SEA's kommentar var »Ingen kristendom i forfatningstraktaten«. Lad denne overskrift være et signal, der kalder på en debat. Stå nu ikke kun i hjørnerne med gode råd, men kom på banen med din mening. Det gælder især landets biskopper og folkekirkepræster. For lider Grundloven skibbrud i denne sag, vil folkekirken rimeligvis dø. Skal der i udkastet til EU-traktaten indskrives at »EU skal bygge på den religiøse, kulturelle og humanistiske arv«? Det må ikke ske. Det gælder Danmark, det gælder et Europa.

Aase Clausen,

Toftevej 4, 2. th, Næstved