Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Præster og biskopper i svær balancegang til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præster og biskopper i svær balancegang

Kommenter Hold mig opdateret

Kirkeanalyse: Hver gang præster markerer sig med markante politiske synspunkter, kalder det på behændig krisestyring fra biskopper og kirkepolitikere, hvis forholdet mellem stat og kirke ikke skal lide skade

Den kommende protestaktion i Hillerød, hvor præster på helligtrekongersdag vil gå i demonstration og bagefter holde forbønsgudstjeneste for afviste irakiske asylansøgere, er en udfordring for forholdet mellem stat og kirke i Danmark.

Den stiltiende aftale mellem kirkefolk og politikere herhjemme er normalt, at kirkens folk står for at forkynde evangeliet, mens politikerne tager sig af lovgivningen. Kirken er selv herre over de "indre anliggender", mens politikerne beskæftiger sig med de "ydre anliggender", som det også så smukt hedder.

Men når kirkens folk så som i protestsagen fra Hillerød så åbenlyst melder sig i debatten om et alment politisk emne, går der kludder i denne orden. Politikerne føler, at præsterne går ind på deres område. Samtidig skal de lægge bånd på sig selv for ikke at blive beskyldt for at blande sig unødigt i præsternes arbejdsfelt. Derfor har en ellers så bramfri politiker som Birthe Rønn Hornbech (V) også meldt ud, at hun er "revnende ligeglad" med de aktionerende præster, ligesom kirkeminister Bertel Haarder har henvist til, at sagen må afgøres af biskopperne.

Mellem præster og politikere står netop biskopperne, som på den ene side fører tilsyn med præsternes forkyndelse, men som på den anden side også udfører en række administrative opgaver som en art statens forlængede arm.

Annonce
For biskop Lise-Lotte Rebel fra Helsingør Stift, der har tilsynspligten med Hillerød-præsterne, er sagen særlig penibel.

Hun skal på den ene side sikre, at præsterne kan beholde deres grundlovssikrede ret til at ytre sig om samfundsspørgsmål. På den anden side skal hun være på vagt over for overdreven politisering, som kan skade folkekirken på længere sigt. Netop Rebel, der også til at begynde med var tilsynsførende i Grosbøll-sagen, skal her udføre kunsten at balancere på en knivsæg. Foreløbig er det lykkedes med hendes krav til præsterne om, at de skal aktionere uden præstekjoler, og at den gudstjeneste, som de skal afholde, ikke skal blive en politisk manifestation.

Alt imens hun på intet tidspunkt har forbudt præsterne at tale for deres sag.

Rebel er imidlertid langt fra den eneste biskop, som nøje afvejer sine udtalelser i disse dage. Vurderinger, der kan opfattes som kritik af hendes håndtering af sagen fra en af de ni bispekolleger, vil med det samme forværre situationen. Indtil videre har flere biskopper i en række udtalelser dog ligesom Rebel henvist til præsternes ret til at ytre sig kombineret med deres pligt til ikke at bruge folkekirken til at føre partipolitik.

Foreløbig er krisestyringen fra kirkens ledende folk med andre ord forløbet forventeligt, nærmest fredsommeligt, situationens alvor taget i betragtning.

Afgørende for, hvordan sagen vil ende, er ikke mindst, hvordan de protesterende præster vælger at tilrettelægge den gudstjeneste med forbøn for irakerne, som skal findes sted den 6. januar i Hillerød.

Ét er, at gudstjenesten tegner til at blive et tilløbsstykke af dimensioner med tværreligiøs deltagelse og stor mediebevågenhed. Noget andet er, hvordan eller i hvor høj grad præsterne betjener sig af kirkens almindelige liturgi, om præstekjolerne alligevel kommer i brug, om prædikestolen tages i anvendelse, og om det, der siges undervejs, vil kunne opfattes som en politisk manifestation.

I forbindelse med sidste års præsteinitiativ mod regeringens flygtninge- og indvandrerpolitik klagede en kirkegænger, der var medlem af Dansk Folkeparti, i Krogsbølle Sogn på Fyn over den lokale præsts forkyndelse. Præsten fik bagefter en påtale af biskop Kresten Drejergaard for at have misbrugt prædikestolen.

Noget tilsvarende kan ske i sagen i Hillerød efter nytår, hvis præsterne ikke formår at fortsætte den indtil videre succesfulde dans på knivs-æggen mellem retten til at tale om politik og pligten til at fastholde fokus i folkekirken på forkyndelsen.

hoejsgaard kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​