Thomas Kristensen |
16. oktober 2003
Jens Rohdes mærkværdige påstand om, at man skal angre det, som »efter præstens mening« er synd, for at få del i frelsen, må stå for egen regning
Kære Jens Rohde.
Tak fordi du nu giver til kende, at du ikke har haft til hensigt at kritisere min medvirken ved Folketingets åbningsgudstjeneste eller Indre Mission som sådan! Hvad jo da også bare skulle mangle, eftersom du ikke hørte mig prædike, og jeg alene medvirkede, fordi din partifælle, kirkeminister Tove Fergo, havde inviteret mig til at prædike.
Alligevel eller måske netop derfor kan det dog stadigvæk undre mig, at en ledende liberal politiker kunne finde på at udtale sig, som du gjorde. De øvrige ministre og folketingsmedlemmer kom, fordi der var gudstjeneste, og de åbenbart forstod kirkeministerens vidsyn med at invitere prædikanter fra de forskellige sider i folkekirken.
Det burde du også have gjort i stedet for med hurtige og smarte bemærkninger at hænge Indre Mission ud, som om der her intet var hændt siden Hans Kirks bog »Fiskernes« fortegnede tid. Især når det betænkes, at Indre Mission har været en af folkekirkens stærkeste dynamoer i arbejdet med at lede børn og unge og voksne ind i et frodigt kirkeliv. Og til at blive nogle af samfundets bedste støtter.
Men i øvrigt forstår jeg slet ikke din påstand, at man skal angre det, som »efter præstens mening« er synd, for at få del i frelsen! Denne påstand tror jeg ikke, nogen præst i folkekirken kan genkende sig selv i. Slet ikke da præster med tilknytning til Indre Mission! Ingen steder i folkekirken har vi offentlig syndsbekendelse efter præsternes top 10 på syndeskalaen. Derimod forkyndes Guds ord for os alle sammen, for at vi hver især personligt kan angre vore synder og tage vor tilflugt til Guds nåde i Kristus. Det har vi nemlig alle sammen brug for.
Og at angre vore synder er altså ikke en speciel indre missionsk opfindelse. Det beder vi faktisk hver søndag i alle danske kirker Gud om at lære os! Uanset præstens beskaffenhed! Indre Mission har ikke nogen speciel opfattelse af synd, ud over hele kirkens og Bibelens karakteristik af synd! Så der rammer du altså ved siden af virkeligheden, Jens Rohde!
Den indremissionske altergang tager heller ikke, som du skriver, »udgangspunkt i synden«. Den tager udgangspunkt i, at Kristus vil forbarme sig over os syndere! Ligesom hele folkekirkens altergang.
Når du citerer tilsagnet: »Såfremt du af hjertet angrer alle dine synder, tilsiger jeg dig hermed dine synders nådige forladelse!«, så er det rigtigt, at man i nogle kirker bruger dette gamle skriftemålstilsagn ved altergangen. Netop som en understregning af Guds enorme nåde (alle dine synders nådige forladelse!). Men heller ikke det er en speciel indremissionsk opfindelse. Den har også grundtvigske præster haft med for at understrege både alvoren, storheden og glæden ved Guds tilgivelse!
Og ærlig talt: Er det ikke netop, hvad vi mangler i disse år: Et sted, hvor vi mennesker bliver taget alvorligt, både med vore synder og vore sår. Et sted, hvor vi bliver holdt ansvarlige, og hvor tilgivelse ikke er en selvfølge, men ren nåde? I kirken kan vi ikke nøjes med det overfladiske, men går i dybden. Både for at føre os nærmere Gud, hvis nåde vi syndere altid har brug for - og føre os nærmere til vore medmennesker, for hvem vi bliver uudholdelige, hvis ikke vi kan »angre vore synder« og somme tider bede dem om tilgivelse.
Kære Jens Rohde! Jeg tror ikke, nogen på noget tidspunkt har drømt om at tvinge dig i troens sager. Men du bar dig mildest talt temmelig kluntet ad! Jeg synes, du skulle prøve at glæde dig over mangfoldigheden i folkekirken, ligesom kirkeministeren og de andre ministre og folketingsmedlemmer, der gav mig et varmt håndtryk ved hin spændende gudstjeneste i Slotskirken!
I hvert fald skal du altid være velkommen i kirkerne herude på Klitten!
Thomas Kristensen er sognepræst i Hvide Sande og holdt på invitation af kirkeministeren prædikenen ved Folketingets åbningsgudstjeneste
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad