Ingen kristendom i forfatningstraktaten

Skal kristendommen indskrives i EU's kommende forfatningstraktat? Det er en stor debat i katolske kredse og lande i Europa og naturligvis også her i Kristeligt Dagblad. Argumentet er, at en stor del af den europæiske kultur bygger på kristendommen, men kravet bør afvises.

I udkastet til forfatningstraktat, hedder det allerede, at EU skal bygge på den religiøse, kulturelle og humanistiske arv. Det kunne næsten ikke blive mere smukt. Faktisk er det et eksempel på, at EU ikke blander sig i, hvilken religiøs og kulturel arv det enkelte land bygger på.

Her i landet er den evangelisk-lutherske kirke den danske folkekirke. Det kan man have en holdning til, om den fortsat bør være, men sådan er det altså iføl-ge Grundloven. I andre af de nuværende EU-lande er der andre grene af kristendommen, som er den herskende, men der er allige- vel i hvert fald tre forhold, der gør, at kristendommen ikke bør skrives ind i den kommende forfatningstraktat.

For det første er det mit udgangspunkt, at bestemte religiøse overbevisninger bør skrives ud af enhver form for politisk traktat eller forfatning. Det gælder også for så vidt angår den danske Grundlov. Det er ganske enkelt fundamentet, hvis religionsfriheden skal have mening.

Det fører mig over i det andet, som er, at der faktisk er en del mennesker i EU-landene, som slet ikke er kristne. Jeg tænker på jøder, ateister, muslimer, bud- dhister m.fl. Det er da en hån over for disse mennesker at indskrive kristendommen i EU's forfatningstraktat.

For det tredje kan vi også forudse kommende EU-lande, som ikke er domineret af kristendommen.

Mange vil her først og fremmest tænke på Tyrkiet, men også lande som Alba-nien og dele af det tidlig- ere Jugoslavien kan tænke sig at blive medlemmer af et helt og udelt Europa i fremtiden.

Når alt kommer til alt, bør kristne i Europa glæde sig over, at den religiøse arv overhovedet er medtaget i udkastet til EU's nye forfatningstraktat og stoppe lobbyismen for at fremme egeninteresser på steder, hvor den ikke hører hjemme. Bland religionen uden om politikken. Det bør være grundlaget i Danmark og i EU.

Simon Emil Ammitzbøll er landsformand for Radikal Ungdom og europaparlamentskandidat for Det Radikale Venstre