Af Hanne Mølby Henriksen |
13. april 2007
Fagfolk presses af forældre, som vil have psykiatriske diagnoser på deres raske børn
De har travlt i børnepsykiatrien. Over 2000 børn bliver hvert år henvist til undersøgelse uden at have nogen psykiatrisk lidelse. Landets skolepsykologer og praktiserende læger oplever nemlig et stigende pres fra forældre, der insisterer på at få deres børn undersøgt af en psykiater.
– Det er ganske almindeligt i forbindelse med børn, der udviser problemadfærd, siger skolepsykologernes formand, Bjarne Nielsen. Hver eneste uge støder hans kolleger landet over på forældre, der "forventer eller forlanger" nogle præcise svar og vil have deres barn henvist til psykiatrien. Typisk fordi børnene skejer ud eller bare ikke lige passer ind i skole eller samfund.
– Men mange af de såkaldte problembørn er helt almindelige børn, der ikke har lidt nogen skade og heller ikke har brug for en psykiatrisk diagnose, mener Bjarne Nielsen, som dog har svært ved at trænge igennem til nogle forældre med den vurdering.
– Der har nok været en generel tendens til, at vi har været lidt for raske til at sende børnene videre i systemet, fordi vi har følt os presset til det.
Også de praktiserende læger er begyndt at henvise rigtig mange børn til hospitalernes børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Presset er vokset i takt med det øgede fokus på lidelser som DAMP og ADHD og de dertilhørende muligheder for at komme i behandling, lyder det fra de Praktiserende Lægers Organisation.
I 2005 modtog landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger 10.550 henvendelser. Og tallet er stigende, siger Hanne Børner, som er børnepsykiater og formand for Børne- og UngePsykiatrisk Selskab i Danmark. Også hun oplever, at forældre i dag er mere åbne over for at få deres barn undersøgt og få hæftet en diagnose på problemerne.
– Nogle vil endda slet ikke acceptere det, hvis vi fortæller dem, at der ikke er noget psykiatrisk galt med deres barn. De presser på for at få en diagnose.
Hanne Børner og hendes kolleger afviser 20-25 procent af de henviste børn, fordi de ikke umiddelbart ser ud til at høre hjemme i psykiatrien og derfor heller ikke bør fylde op på ventelisterne.
– Man kan jo være urolig i skolen af mange årsager. Det behøver ikke altid at være psykiatri. Vi skriver så tilbage til familielægerne, at de ikke skal henvise børnene til os, fordi forældrene beder om det, men gå til skolepsykologen først.
Og her opfordrer skolepsykologernes formand til at kigge mere på barnets hverdag og samspillet med de voksne i stedet for at fokusere på, hvad barnet mon fejler. Måske har barnet aldrig fået sat grænser, eller måske savner det mere tid sammen med far og mor.
– Men det er selvfølgelig mere spiseligt, hvis der er noget galt med barnet. For når først barnet har fået en diagnose, kan forældrene tænke: Så er det ikke vores skyld. Vi har ikke gjort noget forkert. Og det samme kan læreren sådan set. Så er det pludselig bedre for barnet at komme væk, få medicin og andre specialtilbud. Det kan være meget belejligt, siger Bjarne Nielsen.
I forældreorganisationen Skole og Samfund kan formanden, Thomas Damkjær Petersen, godt forstå, at forældre vil have den bedst mulige undersøgelse og diagnose, hvis deres barn har det svært.
– Men man skal passe enormt meget på ikke at søge en diagnose for diagnosens skyld. Som forælder må man kigge sig selv i spejlet og spørge, om jeg har gjort, hvad jeg skal, siger han.
livogsjael@kristeligt-dagblad.dkLæs mere i artiklen,
Far sidder med på skolebænken, under Liv og Sjæl.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad