|
28. december 2006
JULETIDEN HAR I DE seneste to år budt på debat om flygtninge- og indvandrerpolitik med protesterende præster i centrale roller som initiativtagere til protestaktioner og som samfundsrevsere. Sidste år var det præster med base i Mariager, der under overskriften "Der er stadig ikke plads i herberget" samlede knap 300 kolleger op til juleaften til en protest mod regeringens indvandrerpolitik. I år der det en kreds af præster fra Hillerød og omegn, der har benyttet anden juledag til en fælles erklæring om, at de lørdag den 6. januar holder en demonstration og en gudstjeneste til fordel for afviste irakiske asylansøgere.
Sidste år blev præsteinitiativet kritiseret for at omklamre kirkens kernesymboler. Intetanende kirkegængere kunne dengang juleaften blive udsat for en prædiken, der mere kunne ligne et skarpt partipolitisk opgør mod den siddende regering end gængs forkyndelse af juleevangeliet. Kritikerne anfægtede dengang, at præstekjolen som symbol på autoritet og kirkens rum som ramme om årets mest besøgte gudstjeneste blev anvendt som virkemidler i kampen for flygtningesagen.
DEN NYE PRÆSTEAKTION har indtil videre haft held til at gå uden om den slags virkemidler, som lynhurtigt vil kunne forvandle deres aktion for nogle mennesker, som har det svært, til en debat om, hvad præster overhovedet kan tillade sig. Konsekvent har præsterne fra Hillerød således meldt ud, at de ikke vil demonstrere iført præstekjoler. De har behændigt lagt deres gudstjeneste for de afviste irakiske asylsøgere uden for normal kirketid. De har helt grundlæggende også brugt medierne mere end deres kirkerum som talerør.
Når præster, der også er samfundsborgere med både ret og pligt til at ytre sig, føler sig kaldet til at aktionere, er dette den rigtige måde at gøre det på. Der er i kirken en lang tradition for at tale de svages sag, og det er netop, hvad præsterne i den nye aktion ser ud til at have på sinde, uden at tvangsindlægge andre til at være med.
Det sidste er vigtigt at fastholde, for der er ikke nogen facitliste, som fortæller, hvordan evangeliet skal omsættes til konkrete handlinger. Præster med et helhjertet engagement i samfundet befinder sig i dag mange forskellige steder i det politiske landskab. Og i en rummelig folkekirke skal der være plads til mennesker og meninger, der er anderledes end i alskens præsteinitiativer.
Det kan netop præsteaktionen bevise ved at fortsætte sin kamp uden at tage kirkens kernesymboler unødigt til indtægt for præsternes personlige synspunkter.
mth