Præster skaber debat, ikke meninger

– Mange mener nok stadig, at præsten gennem sit hverv repræsenterer en særlig høj etisk bevidsthed, og derfor lyttes der også stadig til præster, når de netop udtaler sig i etiske spørgsmål. Men jeg tror, at Søren Krarup og andre kraftigt undervurderer folks evne til at tænke selv, når de kritiserer præsterne for at udtale sig om et emne, som tilfældigvis også er politisk ømtåleligt. Præster kan være debatskaber, men er ikke dermed meningsskabere, siger Camilla Sløk, der også har et bud på, hvorfor netop udlændingepolitikken får præsterne til at organisere sig.

– Uanset om man er enig i politikken eller ej, kan man ikke komme udenom, at netop spørgsmålet om udlændinges ret til ophold berører alle de største etiske spørgsmål. Det kan handle om liv eller død.

Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet, har forsket i autoriteternes opløsning og ser heller ikke præsterne som særlige meningsdannere længere.

– Jeg tror mest af alt, at præsternes protester mod udlændingepolitikken skal ses som et af flere symptomer på, at vi efter de seneste års stramninger af udlændingepolitikken generelt er ved at se pendulet svinge den anden vej. Præsterne skaber ikke en folkestemning, men er bare selv en del af befolkningen, der dog har den fordel, at de har en god platform at protestere fra, siger Johannes Andersen og uddyber:

– Man ser præsterne som nogen, der har en større pligt til at sige fra i forhold til potentiel uretfærdighed, og derfor skriver medierne da også om disse protester. Men præsterne ændrer ikke udlændingepolitikken, siger Johannes Andersen.

Cand.theol. Lars Buch Viftrup er konsulent ved den tværkirkelige organisation IKON og på vej med en bog om præsters rolle i et samfund, der præges af stadig flere religioner og åndelige strømninger. Og han ser netop præsternes engagement i udlændingepolitikken som en reaktion på, at de ikke længere har monopol på den religiøse autoritet i Danmark.

– Religion er stadig en autoritet, men præsterne ikke alene længere. De er oppe imod andre traditionelle religioner, såsom islam og budhisme, der har et lignende hierarki. Men derudover finder mange mennesker i stigende grad en vis autoritet i selvbestaltede religiøse autoriteter på det mere spirituelle eller nyreligiøse område. Derfor må præsterne gå mere offensivt ud end tidligere, hvis de vil sikre sig at blive hørt i befolkningen. Der bliver lyttet til præster, men i forhold til tidligere skal de lave noget mere specielt for at blive lyttet til, siger Lars Buch Viftrup.

Henrik Kaare Nielsen, lektor dr.phil på Aarhus Universitet, har forsket i danskernes forhold til autoriteter. Han er enig i, at præsterne har en vis klangbund i befolkningen, når de protesterer mod udlændingepolitikken. Men mest i egne rækker.

– For ikke-troende har præster ikke mere autoritet end alle andre, så for dem er dette blot endnu en politisk tilkendegivelse. De traditionelt kristne vil derimod givetvis være splittet i to lejre, nemlig dem der lytter særligt efter og dem, der mener, at præsterne bruger deres autoritet på en tvivlsom måde. Tilbage er altså en ret lille flok, der vil støtte op om præsterne, siger Henrik Kaare Nielsen.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk