Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Debat domineret af drillerier til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat domineret af drillerier

Kommenter Hold mig opdateret

BISPEVALG I RIBE: Med Niels Højlund som ordstyrer gik de to bispekandidater i deres eneste duel i den ny valgrunde

Med den kendte tv-mand Niels Højlund som ordstyrer havde arrangørerne lagt op til en både munter og meningsfyldt debat tirsdag aften i Helle Hallerne i Sydjylland. Han konstaterede i sin indledning, at begge kandidater bekendte sig til det grundtvigske, men betragtede det ikke som hindring for livlig debat.

- Det er med det grundtvigske som med velfærdsstaten: Det er svært at sige, at man ikke er tilhænger. Men det grundtvigske har dog mange forskellige konsekvenser, og de, som kalder sig grundtvigske, er meget forskellige, sagde han og begyndte at gå rundt blandt de omkring 250 deltagere med mikrofonen i sin kendte forsamlingshusstil.

Duellen fandt sted samme dag, som Kristeligt Dagblad havde offentliggjort en meningsmåling, der viste, at Elisabeth Dons Christensen har udsigt til 60 procent af stemmerne, mens Marianne Christiansen kan forudse 35 procent. Det fik ikke overraskende flere medlemmer af gruppen bag Marianne Christiansen til at gå i offensiven.

Annonce
Mest nærgående var et spørgsmål om, hvorvidt Elisabeth Dons Christensen nu også er teologisk kvalificeret til at blive biskop, fordi hun kun har taget nogle af eksamerne på det teologiske studium og derudover fået overført dele af sin cand.mag.-eksamen i kristendom. En anden spørger ville gerne vide, om kandidaten virkelig hedder Dons til mellemnavn, da navnet stammer fra ægteskabet med nu afdøde Henrik Dons Christensen. Elisabeth Dons Christensen bekræftede, at der står Dons på hendes CPR-bevis.

Endelig blev der spurgt, om hun går med tanker om såkaldt særordination af præster, der ikke går ind for kvindelige præster endsige en kvindelig biskop. For eksempel sådan at stiftets mandlige domprovst foretog disse ordinationer.

- Nej, det har jeg da ikke tanker om overhovedet, lød det skarpe svar fra Elisabeth Dons Christensen, som dermed afviste rygterne om en »studehandel« med den såkaldte højrefløj for at få stemmer derfra ved bispevalget.

Begge kandidater lagde vægt på at forklare, hvad de mener, når de kalder sig grundtvigske.

- Det, der driver mig, er gudstjenesten med lovsang, dåb og nadver, den grundtvigske betoning af trosbekendelsen og den vigtige vekselvirkning mellem det folkelige og det kirkelige, sagde Marianne Christiansen, og Elisabeth Dons Christensen fortsatte:
- I respekt skal man diskutere og samtale ud fra hvert sit ståsted. Derfra kan man så bevæge sig, og der kan man lade hinanden være, sagde hun.

Netop spørgsmålet om rummelighed i folkekirken spiller en stor rolle i bispevalgets afgørende fase. Især fordi kandidaterne på den måde kan forsøge at få del i de stemmer, der er blevet ledige, efter af den fortrinsvist missionsk støttede bispekandidat Anders Kingo er ude af billedet. Kingo-gruppen har opfordret deres støtter til at stemme på Elisabeth Dons Christensen på grund af det, de beskriver som hendes åbenhed over for de missionske. Det fik Marianne Christiansen på banen:

- De forskellige kirkelige retninger og traditioner er en rigdom, og derfor er mindretalsbeskyttelsen en selvfølge for mig. Ikke kun for mindretallenes skyld, men også for folkekirkens bredde, sagde hun og tilføjede, at hun føler sig lige godt hjemme i missionshuset som hos de grundtvigske og andre steder.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

Fakta
Bispevalg i Ribe
* Efter første valgrunde er valget nu gået ind i den afgørende fase, hvor sognepræst Elisabeth Dons Christensen og provst Marianne Christiansen dyster om at blive den næste biskop i Ribe Stift.
* 1783 menighedsrådsmedlemmer og præster kan stemme frem til den 21. oktober. Torsdag 23. oktober tælles stemmerne op.
* Den nye biskop indsættes ved en festgudstjeneste i Ribe Domkirke søndag 14. december.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock