Da livet mistede sin mening

Det gjorde ondt

- Jeg er lige så overrasket som andre over, at jeg reagerede så voldsomt, som jeg gjorde. I det første halvandet år efter skilsmissen piskede jeg mig selv. Det gjorde meget ondt på mig som mand, at jeg ikke havde været i stand til at holde på min familie. Lige efter bruddet lærte jeg, at alkohol kan dulme smerterne, og til sidst endte det i misbrug. Ved juletid, der hvor alle skal være sammen i familien, og det hele skal være så hyggeligt, gik jeg helt ned. Jeg fik meget dårlige tanker. Ja, jeg havde faktisk købt et reb for at gøre en ende på det hele, da jeg blev indlagt på den psykiatriske afdeling, siger Ole Pedersen.

Under indlæggelsen fik han antidepressiv medicin, og det gjorde, at han lige fik det overskud, der skulle til, for at se lidt lys og gå i gang med at arbejde med sig selv. Noget af det, han måtte erkende, var, at han i kampen for at bevare ægteskabet og holde på sin hustru havde mistet sig selv mere og mere.

- Mit selvværd faldt bare, uden at jeg opdagede det, og når det først er sket, er det virkeligt svært at bygge op igen. Det var pinligt at være indlagt, og jeg ville ikke have mange besøg. Men stille og roligt begyndte jeg at komme tilbage. Det gik op for mig, at jeg skulle vælge mellem livet og døden. Det var meget alvorligt, konstaterer Ole Pedersen.

I dag tager han fortsat antidepressiv medicin og forventer at have behov for pillerne et par år endnu. Han går i gruppeterapi sammen med andre fraskilte mænd og regner med at slutte det forløb til jul. I sommer fandt han en permanent bolig, og her har han sin datter hver anden uge. Og så har han påny fået mod på kærligheden.

- Jeg er så glad for, at jeg er kommet ud af mørket og vil gerne møde en ny kvinde. Men jeg vil aldrig mere overhøre mine egne grænser, som jeg gjorde dengang, og jeg vil holde meget mere fast i mig selv og mine egne følelser.

Ole Pedersen har ønsket at være anonym. Hans rigtige identitet er redaktionen bekendt.

@e-mail:dahl-hansenkristeligt-dagblad.dk