Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Par i krise går uden om kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Par i krise går uden om kirken

Kommenter Hold mig opdateret

Ny undersøgelse fra Gallup viser, at kun få par i samlivskrise benytter sig at hjælp fra en præst

Danskerne går uden om præsten, når de har ondt i samlivet. Det viser en undersøgelse om familieliv og samliv, som Gallup har foretaget for Kristeligt Dagblad. Hvert andet par har haft en krise i deres parforhold, men kun en procent går til præsten for at få hjælp. 10 procent søger hjælp hos en psykolog. Biskop Karsten Nissen i Viborg Stift undrer sig over, at der ikke er flere par, der tyer til præsten.

- Det moderne menneske tror, at psykologer er de eneste, der kan hjælpe i en krise-situation. Men et medmenneske, der kan lytte og har som udgangspunkt, at ægteskabet skal bevares, vil i mange tilfælde kunne hjælpe par på vej, siger Karsten Nissen, der tidligere har talt for, at folkekirken skal have et rådgivningstilbud til familier.

Teologen og familieterapeuten Elenora Andersen er ansat i en rådgivningstjeneste på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, hvor mange søger hjælp til at få løst et samlivsproblem.

- Kirken har ikke været sit ansvar bevidst på samlivsområdet, så folk har ikke anet, at præsterne havde noget at bidrage med, hvis de stod med et problem i deres ægteskab. Jeg mener, at kirken allerede ved konfirmationsforberedelsen må tale med de unge om kærlighed og kærester, så unge får en fornemmelse af, at kirken har noget relevant at sige om samliv, siger hun.

Annonce
Psykologen og sexologen Sanne de Neergaard tror, at præster i mange tilfælde vil kunne hjælpe par i krise.

- Mange samlivskriser har sin rod i eksistentielle spørgsmål, og der kan præsten være en mindst lige så god hjælper som psykologen. Jeg savner mere viden og debat om, hvordan vi lever sammen, siger Sanne de Neergaard.

Det har i mange år været en undtagelse, at folkekirken satte fokus på kærlighed og samliv, men der er en ændring på vej, mener flere. Sognepræst Torben Jeppesen fra Grøndalskirken i København har f.eks. inviteret de par, han har viet det seneste år, til en studiekreds om kærlighed. Første tema i studiekredsen for de nygifte er utroskab.

- Præster bestiller stort set ikke andet end at reflektere over kærlighed, så vi har en masse at sige. Hele den kristne tradition rummer meget stof, der kan være til inspiration i parforholdet, men i dag er praksis, at vi vier folk, og så ser vi dem ikke mere. Nu vil jeg se, om nogle af de mange par ikke har lyst til at komme tilbage til kirken og få del i noget af den inspiration, vi kan give, siger Torben Jeppesen.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Læs også artiklen Et smertensbarn her på www.kristeligt-daglad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock