Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Turbulent barndom til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Turbulent barndom

Kommenter Hold mig opdateret

Når 14-årige Daniel Tufte gør status over sit liv, svirrer det med årstal, flytninger og personer. Der er nok at holde styr på, men Daniel har tjek på tingene, og han summerer hurtigt op: Tre skilsmisser, fire familier og otte forskellige adresser

Når 14-årige Daniel Tufte gør status over sit liv, svirrer det med årstal, flytninger og personer. Der er nok at holde styr på, men Daniel har tjek på tingene, og han summerer hurtigt op:

Tre skilsmisser, fire familier og otte forskellige adresser. En storebror, to yngre halvsøstre, en stedmor og en eks-stedfar samt to eks-stedsøskende foruden mor og far.

- Jeg ville da hellere have haft nogle forældre, der levede sammen, sådan stille og roligt. Det havde været fint, hvis de havde fået tre børn, og vi var flyttet en enkelt gang, siger Daniel Tufte, der går i 8. klasse.

Han er lige kommet hjem fra skole, og vi sidder på drengeværelset på førstesalen i villaen i Søborg ved København. Her bor han sammen med sin mor og storebror samt to yngre halvsøstre, og sådan har det været de sidste tre år. Det er Daniel glad for.

Annonce
- Jeg har ikke rigtigt følt mig hjemme nogen steder før nu. Det er svært at få venner, når man flytter hele tiden, og man har heller ikke rigtigt overskud til at snakken med nogen. Jeg tror, man har en bedre rytme med skole, venner og fritidsinteresser, hvis man bor det samme sted hele tiden. Så har man også samme vej hjem fra skole, forklarer Daniel Tufte.

Rimeligt besværligt

Han var tre år og storebroderen seks, da deres forældre blev skilt. Det blev besluttet, at brødrene på skift skulle bo en uge hos hver af forældrene.

Faderen flyttede i en lejlighed, mens moderen dels boede i parrets hus, der var sat til salg, og dels hos en ny kæreste en times kørsel væk.

- Det var rimeligt besværligt. Hos min far var det stille og roligt, men min mor boede to steder, så vi skulle hele tiden køre frem og tilbage mellem forskellige huse og lejligheder, husker Daniel Tufte.

- Det var meget turbulent hos min mor. Hun havde ikke så meget tid til børnene, så vi bestemte, at jeg skulle flytte fast over til min far og kun besøge min mor i weekenderne. Min far havde fået en ny kæreste, men hun havde ingen børn, og de har aldrig fået nogen sammen heller. Han har også boet det samme sted hele tiden efter skilsmissen, så det er det kvarter, ovre hos min far, jeg kender bedst, og der føler jeg mig rigtig tryg, siger Daniel Tufte.

Efter halvandet år hos sin far besluttede Daniel sig alligevel for at flytte over til sin mor, som boede sammen med Daniels bror, halvsøster, stedfaderen og hans to børn.

- De havde fået et nyt hus ikke langt fra min far, og så ville jeg gerne bo derovre. Da var jeg vel omkring seks år. Der var ikke så mange lektier i skolen dengang, og det var nok godt. For når der er så meget turbulens, får man det svært med alle andre ting, og havde det været i dag, kunne jeg nok ikke have fulgt med i skolen.

Skilt igen

Da Daniel kom i 2. klasse, begyndte moderen og stedfaderen at skændes, og de bestemte sig for at blive skilt. Moderen og børnene flyttede i en lejlighed, og huset blev sat til salg.

Da der var gået tre måneder, og de var ved at blive skilt, flyttede de sammen igen i et nyt hus. Det var rimeligt mystisk. Min mor blev gravid, og vi fik en lillesøster mere. Men skænderierne begyndte igen, og for tre år siden blev de så skilt igen.

Daniel besøger sin far hver anden weekend og hver torsdag. Jul, nytår, påske og ferier går på skift, og Daniel føler, at der er kommet lidt styr på tingene.

Men han vænner sig aldrig til det.

- Det er svært at skifte hjem, og det tror jeg aldrig går over. Det vil altid være nemmere, hvis de boede sammen. Når man skifter hjem, så glemmer man lige noget det ene sted og skal over at hente det. Det er godt nok, at julen går på skift, men det fedeste ville være, hvis vi kunne holde den sammen, for jeg holder både af min mor og min far og ville helst være sammen med dem begge to. En skilsmisse gavner aldrig. Selvfølgelig holder forældrene op med at skændes, men ellers gavner den ikke.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock