Helligdommen over alle de andre

Mens kirkeklokkerne fra Gravkirken høres i hele den gamle bydel, får turisterne tjekket taskerne af de israelske soldater, der holder vagt ved indgangen til Tempelbjerget. Nede til venstre for den særligt byggede rampe, der fører op til Tempelbjerget, lyder en svag summen fra de ortodokse jøders bøn ved Grædemuren.

De mange helligdomme

Jerusalem er kendt for sin vigtige religiøse status blandt de monoteistiske religioner. Af byens mange helligdomme er Tempelbjerget den største attraktion. På mindre end en halv kvadratkilometer ligger pladsen, hvorpå muslimerne har deres tredjestørste helligdom, al Aksa Moskeen.

For jøder er det Grædemuren og mindet om de to historiske jødiske templer, der har religiøs værdi. Grædemuren er den vestlige del af den mur, der for næsten 2000 år siden omkransede det jødiske tempel. Ifølge jødisk tradition var det på en klippe på Tempelbjerget, at Abraham tilbød sin søn som offer til Gud.

For kristne er stedet også helligt, fordi Jesus ifølge kristen tradition underviste på Tempelbjerget, og fordi Messias ifølge traditionen skal udføre sin genkomst fra Oliebjerget via Den Gyldne Port ind på selve Tempelbjerget.

Oliebjerget har en enorm betydning i både islam, jødedom og kristendom. Det var her, Jesus spiste sin sidste nadver, og herfra gik han ad Via Dolorosa til sin egen korsfæstelse. Ifølge kristen tradition vil Jesus komme til Jerusalem ad samme vej, fra Oliebjerget til Tempelbjerget via Den Gyldne Port.

I dag er der praktiske diskussioner om, hvorvidt Jesus vil være i stand til at gå gennem Den Gyldne Port, der med årene er blevet muret til, og fordi der nu ligger en muslimsk gravplads uden for porten.

Jerusalems præster tager ikke disse forhindringer bogstaveligt. De fleste regner med, at den gyldne port vil åbne sig, når Messias kommer, og den muslimske gravplads vil da heller ikke udgøre en reel forhindring.

På Oliebjerget over for Tempelbjergets østlige side ligger en af Jerusalems store jødiske gravpladser. Her bliver ledende skikkelser og de vigtigste rabbinere begravet. Ifølge såvel jødedom som islam er det de begravede på Oliebjerget, der på dommedag får lov til at genopstå først. Ifølge de to religioners tradition vil en tynd tråd eller en slags tov forbinde Oliebjerget med Tempelbjerget på dommedag. De rettroende vil klare at gå distancen. Resten vil falde af tovet.

Konfliktstof

Inde på selve Tempelbjerget er det de islamiske Wakf-myndigheder, der kontrollerer de besøgende turister. Wakf-myndighederne er den instans, der vogter over samtlige muslimske helligdomme, inklusive Klippemoskeen og al Aksa Moskeen.

Uenighederne omkring Tempelbjerget begrænser sig ikke kun til, hvorvidt turister skal have adgang eller ej. Jøder og muslimer kæmper om den religiøse og historiske ret til pladsen. Siden den første palæstinensiske intifada i 1987 har fremtrædende palæstinensiske muslimer, heriblandt stormuftien Ekrima Sabri og Wakf-myndighedernes leder, Adnan al Husseini, hårdnakket nægtet at anerkende, at der nogensinde har eksisteret et jødisk tempel på stedet. Adnan al Husseini siger, at stedet er muslimsk, og at det er, hvad det altid har været.

- Mekka, al Aksa og himlen er en triangel, som er en del af vores tro. Vi tror, det er Guds vilje, at dette sted skal være muslimsk, siger Adnan al Husseini.

De to prægtige moskeer blev bygget for 1400 år siden, og selv om jødisk og kristen tradition fortæller, at det sidste tempel blev ødelagt i år 73 e.Kr, altså lang tid før islams fødsel, nægter Adnan al Husseini at anerkende jøder og kristnes tilhørsforhold til stedet.

- Jeg kan ikke udtale mig om noget, jeg ikke har set, siger han.

- I de seneste 33 år har jeg set Klippemoskeen og al Aksa Moskeen. Jeg respekterer historien, men jeg bryder mig ikke om at blive involveret i den, siger Adnan al Husseini.

Jerome Murphy O'Connor, præst og professor i Det Nye Testamente ved Ecole Biblique i Østjerusalem siger, at teorien om, at Tempelbjerget altid har været i muslimske hænder og intet andet, er blevet gradvist stærkere gennem de seneste to årtier.

- Siden den første intifada hører vi, at stedet aldrig har haft noget med jøder at gøre, selv om alle de klassiske islamiske kilder siger, at jøderne var der først og sidenhen muslimerne, siger Jerome Murphy O´connor.

Tempelbjerget har været muslimsk siden år 638 e.Kr, hvor den muslimske kalif Omar erobrede Jerusalem.

- Det faktum betyder ikke, at der ikke eksisterede noget på stedet forinden, siger Jerome Murphy O´connor.

- Jerusalem havde på det tidspunkt allerede eksisteret som by i 1500 år. Så det store område i midten af den gamle bydel må være brugt til noget. De klassiske arabiske kilder siger, at jødernes tempel lå her, siger Jerome Murphy O´connor.

Strid om udgravninger

Siden Israels åbning af den såkaldte Grædemurstunnel i 1996 har Wakf-myndighederne foretaget omfattende udgravninger på Tempelbjerget. Blandt andet er en stor underjordisk moske (al Marwani Moskeen) i bjergets sydøstlige hjørne blevet restaureret med plads til 10.000 personer i det, der tidligere blev kaldt for Salomons Stalde.

En gruppe israelske arkæologer med arkæologen Eilat Mazar i spidsen har klaget over udgravningerne til den israelske regering, fordi udgravningerne ikke bliver udført af arkæologer. De er ikke engang under opsyn af arkæologer, hvilket ifølge Eilat Mazar betyder, at meget værdifulde arkæologiske fund kan gå tabt i den uprofessionelle palæstinensiske måde at udgrave på.

- Wakf-myndighederne forsøger at slette alle jødiske spor på Tempelbjerget for at bekræfte teorien om, at der ikke fandtes noget Tempelbjerg, inden de to moskeer blev bygget, siger Eilat Mazar.

Men konflikten mellem jøder og muslimer er ikke den eneste på bjerget. Interne skænderier finder sted blandt muslimske grupper og familier, og det samme sker blandt jøder.

Den muslimske Budeiri-familie er eksempelvis blevet splittet efter, at den palæstinensiske præsident, Yassir Arafat, har bedt familien om at tildele ham et af de gravsteder, familien ejer på Tempelbjerget. Familiens overhoved vil ikke give Arafat lov, fordi han er en af Arafats største rivaler. Men yngre medlemmer af familien, der er mere loyale over for Arafat, forsøger at sørge for, at præsidenten vil være i stand til at blive begravet på en af islams største helligdomme, når han dør.

Blandt jøder har den seneste genåbning af Tempelbjerget kastet rabbinere ud i en heftig debat af, om det overhovedet skal være lovligt at betræde Tempelbjerget som jøde i dets nuværende tilstand. De fleste ortodokse rabbinere siger nej, fordi det ikke ligger fast præcist, hvor det gamle tempel lå på Tempelbjerget. Ifølge ortodoks jødedom er det ikke tilladt at betræde de steder, hvor templet lå.

Men rabbinere fra den politiske organisation YESHA, der repræsenterer de jødiske bosættere, har netop til stor skuffelse for størstedelen af de ortodokse rabbinere udstedt et religiøst edikt, der tillader jøder at bede på Tempelpladsen.

På den måde er Tempelpladsen i dag både ramme om en vedvarende national politisk konflikt mellem Israel og palæstinenserne om herredømmet over bjerget. Men det hellige sted er også et religiøst skænderi på tværs af religionerne.

Og ikke mindst er Tempelbjerget på grund af sin enorme religiøse vigtighed med til at så interne konflikter mellem jøder og blandt muslimer.

udland@kristeligt-dagblad.dk

Korrespondent i Mellemøsten

FAKTA: Tempelbjerget (Harram al Sharif) gennem historien

1677 f.Kr: Abraham binder, ifølge jødisk tradition, sin søn Isak for at ofre ham til Gud på stedet, hvor det fremtidige jødiske tempel bliver bygget.

950 f.Kr: Kong Salomon bygger det første tempel i Jerusalem

586 f.Kr: Nebukadnezzar erobrer Jerusalem og ødelægger det jødiske tempel.

516 f:kr: Joshua og Zerubabel påbegynder genopbygningen af det ødelagte tempel.

70 e.Kr: Romerne ødelægger templet

132 e.Kr: Under den jødiske revolte forsøger man at genopbygge templet. Men det mislykkes.

638 e.Kr: Kaliffen Omar erobrer Jerusalem. Jøder har stadig adgang til Tempelbjerget.

696 e.Kr: Opførslen af de to moskeer på Tempelbjerget begynder.

1948: Israel oprettes, men jøder har ikke adgang til Grædemuren i Østjerusalem, der bestyres af Jordan.

1967: Israel erobrer den gamle bydel og Tempelbjerget. Jøder får adgang til Grædemuren

2000: Wakf myndighederne lukker Tempelbjerget for ikke-muslimer, som følge af premierminister, Ariel Sharons besøg på stedet

August 2003: Tempelbjerget åbnes for ikke-muslimer