Forskning i skilsmisser er for dårlig

Forskning i hvordan børn har det med skilsmisser er tabulagt herhjemme, mener formand for Børnerådet Klaus Wilmann.

- Forskningen omkring samlivsproblematikken i Danmark ser alting fra et voksenperspektiv. Hvorfor spørger man ikke børnene, hvad der gjorde mest ondt, da far og mor gik fra hinanden. Barnet hader beslutningen om skilsmisse, derfor er det nærmest ubærligt at høre på børnenes udsagn, siger Klaus Wilmann, der selv har en skilsmisse bag sig.

Det er vanskeligt at danne sig et præcist overblik over dansk forskning i skilsmisser og deres konsekvenser. Men ifølge årsberetningen fra Socialforskningsinstituttet, som er det sted, hvor der forskes mest i familieforhold, drejede ingen af de 18 afsluttede forskningsprojektet i 2002 sig om skilsmisser. Seniorforsker og familiesociolog Mai Heide Ottosen fra Socialforskningsinstituttet oplyser, at der gennem de seneste 10 år er gennemført fem større forskningsprojekter om børn, familie og skilsmisser.

Bente Boserup, der er souschef i den private, humanitære forening Børns Vilkår, deler Klaus Wilmanns kritik. Hun efterlyser også, at forskningen i højere grad lytter til, hvordan børn oplever skilsmisser.

- Spørger man barnet, hvordan det oplevede skilsmissen, vil der ofte komme en så smertefuld beretning, at de fleste voksne har svært ved at holde til at høre på det, siger Bente Boserup.

- Jeg kan undre mig over, hvorfor man ikke laver danske undersøgelser, hvor man følger skilsmissebørns udvikling gennem livet. Skilsmisser er kommet for at blive, og det vil være godt at have mere viden om, hvordan det går denne store gruppe af børn på sigt. Uden dokumenteret viden opstår der alt for mange myter, siger Bente Boserup.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Læs også artiklen »Fokus er flyttet fra barnet« her på www.kristeligt-dagblad.dk