Af Kristen Skriver Frandsen |
20. september 2003
TRO PÅ NETTET: I sjælden grad udstråler layout og grafik på hjemmesiden www.imesterenslys.dk sidens budskab
For nogle år siden - kun for sjov, forstås - prøvede jeg på en helsemesse at få taget et billede af min aura. Auralæseren tolkede de fremkomne livlige røde og orange farver som »stor vilje til kommunikation - så stor, at budskabet måske under tiden kunne gå i stykker af bare kommunikationsiver.«
www.imesterenslys.dk har også aura. Rødt, gult og orange lyser ud fra topbjælke og menuknapper. Det er den fligede og flammende kant af en solsikke, som udsender lyset. Man er straks med på, at nogle vil kommunikere noget. Og for store ånder betyder manglende ord og mange slåfejl mindre. Oftest går det jo endda. Men tankerne kan komme på afveje, når der tilbydes én falske vievand, til renselse af hus og hjem for onde ånder.
På forsiden møder man, ud over den auraskabende grafik, et billede af en ikon. Ikke lige på skærmen. Nej, vi ser ikonen fotograferet lidt tilbage i et rum, stående på nogle sten med fyrfadslys foran. Man kan godt se ikonen (Kristus som lærer, Mesteren), men billedet peger ind i et andet rum og viser dermed, at hjemmesiden ikke er, men henviser til sin sag.
Sagen findes ikke i cyberspace, men i virkelige rum, hvor mennesker kan mødes »I mesterens lys«- Det er så hjemmesidens formål at fortælle om baggrunden for initiativet, og om hvordan I Mesterens Lys-møder eller -gudstjenester forløber ned til mindste detalje. Der er på den måde en udtalt vilje til ikke at virke loge-agtigt hemmelighedsfuld.
Ord fra Mesteren selv
Det er tidligere præst ved Bethlehemskirken i København, Ole Skjerbæk Madsen, der er initiativtager. Som præst søgte han at udligne det gab, der var mellem folkekirken og mennesker, der søgte Gud uden for kirken. I 1994 talte Mesteren Jesus selv til Ole Skjerbæk Madsen og fortalte, at han glædede sig over den helhjertede søgen efter helhed i de nye åndelige miljøer. Mesteren opmuntrede præsten til at arrangere I Mesterens Lys-møderne og lovede selv, ved hvert møde, at give en direkte profetisk inspiration.
Ole Skjerbæk Madsen skriver, at man ikke skal være bange for new ages individualistiske, erfaringsbaserede spiritualitet, idet den er et ægtefødt barn af både reformation og pietisme. Ud fra Luk. 9,49-50 (»Den, som ikke er imod jer, er for jer«) skal vi ikke tale om grænser, men om orientering og centrum. Og her kan den aktive i kirken godt være på vej ud mod periferien, mens det søgende new age-menneske kan være i bevægelse mod centrum.
Inspirationerne, som præsten dels har modtaget inden mødet, dels modtager spontant undervejs, er Jesu taler. Mesteren taler direkte gennem præstens mund. Guds åbenbaring af sit navn for Moses, »Jeg Er«, og genklangen i Jesu »Jeg er«-udsagn i Johannesevangeliet spiller en central rolle. Ordet Gud kan staves forkert på siderne, men ikke »Jeg Er«. Det bruges meget ofte - og altid med stort. Mesteren tager næppe fejl i forhold til målgruppen. I forskellige alternative åndelige miljøer spiller »Jeg Er«-ordene allerede en rolle i forvejen - og svinger godt med optagetheden af jeg'ets plads i verden.
Vil Mesterens ord så også leve op til f.eks. Kertemindemødets fordringer? I hvert fald er der ikke tale om dom - og det dogmatiske er opsuget i poesi. Det strømmer med mildhed og kærlighed, og helt sikkert får man fornemmelsen: Her er en præst, der har et personligt forhold til sin sag.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad