Mange stemte ved bispevalg i Ribe

Der er tradition for høje stemmeprocenter, når der skal vælges biskop. Således stemte 94,4 procent ved det seneste bispevalg, som foregik i Haderslev Stift. Til sammenligning var der ved det seneste folketingsvalg en rekorthøj valgdeltagelse på 87 procent.

Tim Knudsen, der er professor ved Københavns Universitet i offentlig forvaltning, er imidlertid ikke imponeret over en valgdeltagelse på 95 procent ved Ribe-valget.

- Det store flertal af vælgere er menighedsrådsmedlemmer, og det er jo folk, der på forhånd er valgt blandt andet for at være med til at vælge biskoppen. De er så at sige en slags valgmænd, og så ville det altså være mærkeligt andet.

- Man kan faktisk vende den om og spørge, hvordan fem procent kan lade være med at stemme. Hvis ikke man kan engagere sig i det, burde man da aldrig have ladet sig vælge til et menighedsråd, siger Tim Knudsen.

Han er desuden skeptisk over for måden, folkekirken vælger biskopper på, og kalder det »et halvt demokrati«.

- Jeg synes, det er en mærkelig ordning, at det skal henligge i dunkelhed, hvad det enkelte menighedsrådsmedlem har stemt. Menighedsrådsmedlemmerne behøver jo ikke at oplyse de vælgere, som har valgt dem, hvad de stemmer til bispevalget.

- Som demokratisk fænomen er der flere ting, der er besynderlige ved et bispevalg, når man ser på dem med statskundskabsøjne. For eksempel er biskopperne en slags livstidspræsidenter, som vi ellers kun kender fra helt andre systemer. Det nærmeste vi kender er borgmestrene, men valget af dem kan man dog gøre om, når der er gået fire år, siger Tim Knudsen.

kiil@kristeligt-dagblad.dk