Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Danskerne har ondt i samlivet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskerne har ondt i samlivet

Kommenter Hold mig opdateret

Skænderier om husarbejdet og manglende tid til hinanden ødelægger parforholdene, viser Gallup-undersøgelse

Hvert andet par har haft en krise i parforholdet, og hver fjerde overvejer at blive skilt.

Det viser en undersøgelse om familieliv og samliv, som Gallup har foretaget for Kristeligt Dagblad.

- Der er grund til at være bekymret over, at så mange danskere har ondt i samlivet, mener mag.art. i psykologi Allan Holmgren, der har skrevet bogen »Par i terapi«.

- Det er ikke et individuelt, men et samfundsmæssigt og kulturelt problem af dimensioner. Vi burde gennemtænke, hvordan vi kan få mere tid sammen. Behøver boliger for eksempel være så dyre, så vi skal arbejde så meget, spørger han.

Annonce
Ifølge undersøgelsen er det skænderier om det huslige arbejde, personlig udvikling og manglende tid til hinanden, der er blandt de hyppigste årsager til overvejelserne om skilsmisse.

- Det er mennesker mellem 25 og 50 år, der typisk bliver skilt, og det er den første generation, der har forkastet forældrenes kønsroller. Så må vi finde ud af at fordele opgaverne på ny, og det kommer helt bag på folk. Det kræver overvindelse af egen egoisme at fornægte sit eget behov for andres skyld. Og det er jo netop det, man gør, når man tager opvasken, siger sognepræst ved Silkeborg Kirke, Leif Kristiansen, der har en familieterapeutisk uddannelse. Han tilføjer:

- I virkeligheden er alle forklaringerne blot symptomer på den reelle årsag, der altid er manglende nærhed og manglende evne til at nå hinanden. Når vi tilstrækkelig længe ikke har kunnet nå ind til hinanden og ikke oplever hinanden som ressourcer, så er det, at man siger, at man er vokset fra hinanden.

Generalsekretær i Red Barnet, Mimi Jakobsen, der selv er skilt to gange, efterlyser en bedre arbejdsmarkeds- og familiepolitik.

- Jeg synes, at undersøgelsen viser, at familierne har kærlighed og også vilje, men at de mangler tid. Og når man føler sig stresset, er det, at man begynder at skændes om husarbejdet. Familielivet er skrøbeligt, og arbejdsmarkedet tager stadig ikke hensyn til, at medarbejderne har børn, som nogle gange har fyrre i feber, siger Mimi Jakobsen og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at børn, der vokser op hos en mor og far, der har det rimeligt sammen, har det bedst. Derfor er samlivskriserne ikke kun et familieproblem, men i også et samfundsanliggende. Det, familierne har brug for, er fred og ro, og her er der i høj grad noget at gøre for Folketinget.

remar@kristeligt-dagblad.dk

dahl-hansen@kristligt-dagblad.dk

Læs mere på www.kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock