Kærligheden har en pris

- Jeg må understrege, at der er relationer, der ikke kan reddes, hvor min opgave er at give parterne mod til at afslutte et samliv, men det er ikke hovedreglen. Gang på gang har jeg oplevet, at mennesker er kommet for sent for at få hjælp. Når de gik, havde jeg lyst til at spørge: Hvorfor kom I ikke for to eller fem år siden? Det er en del af vores skandinaviske natur, at vi skal tie, tåle, være tapre og selvhjulpne. De egenskaber er en hindring, når det gælder om at søge hjælp i tide, siger Per Arne Dahl.

Da han blev leder af Samlivscentret, gik han på jagt efter et redskab, der kunne bruges til at forebygge samlivsproblemer, og her stødte han på det amerikanske PREP-program.

Amerikanske forskere har i mere end 20 år fulgt par, som i etableringsfasen fik tilbudt et samlivsforberedende kursus. Det viser sig, at de, som har gennemført et sådant kursus, mener, de har mere kvalitet i deres samliv og færre konflikter.

Skilsmisseprocenten er markant lavere - der har vist sig at være mellem 30 og 40 procent færre skilsmisser i forsøgsgruppen i forhold til par, der ikke har deltaget i samlivsforberedende kurser. Selv om Per Arne Dahl har skiftet lederjobbet på Samlivscentret ud med præsteembedet i Åmot, er han stadig varm fortaler for samlivsforberedende kurser. Det er også derfor, han har taget turen til København til inspirationsdagen.

- Medmindre vi gør noget aktivt for at forhindre det, er vi alle på vej mod skilsmisse. Som præst tror jeg, at det er Guds skabervilje, at vi skal leve i en varig og forpligtende relation, men ingen vil lykkes i det, hvis vi ikke aktivt gør noget for at forhindre sammenbrud. For fem eller 10 år siden kunne man ikke tale om, at skilsmisser havde omkostninger, uden at blive beskyldt for at moralisere. Sådan er det ikke længere, og det gør mig optimistisk. Jeg oplever også, at yngre er bedre til at tale om deres følelser og har mere realistiske forestillinger om, hvad det kræver at få et parforhold til at fungere, men vi har lang vej at gå endnu, siger Per Arne Dahl.

En undtagelse

Per Arne Dahl mener, at der er langt mellem par, der er realistiske omkring, hvad et parforhold kræver for at fungere.

- Alle par er forventningsfulde og fyldt med håb og tro på, at det skal lykkes, men de er uforberedte. Af en eller anden grund bilder vi os ind, at det er en enkel sag at spise morgenmad med det samme menneske i 60 år, siger Per Arne Dahl.

- Hvordan kan kirken år efter år være passiv tilskuer til, at op mod halvdelen af dem, der vies i kirken, går fra hinanden i løbet af et par årtier? Landmanden ved, at der er en forbindelse mellem, hvordan han sår og høster. Det eneste, vi forestiller os vil gå af sig selv, er parforholdet og vores relationer. Andre ting, der er risiko forbundet med, kræves der et certifikat for at udføre, hvad enten det er dykning eller bilkørsel, men ægteskabet er en undtagelse. Hvis det ikke går af sig selv, er det den anden, der er noget galt med, eller magien, der er blevet borte. De faktorer af økonomisk og social art, der tidligere holdt par sammen, er borte, ligesom det er svært at få øje på en moralsk eller etisk forpligtelse til at blive i et forhold.

- Der er kommet et væld af selvudviklingsbøger på markedet, og budskabet om at udvikle ens personlighed fylder meget i tiden, men det er ikke så populært at investere i relationer og udvikle ens parforhold. Først når krisen kradser, betaler man for at gå i parterapi. Den vestlige kultur dyrker en ekstrem individualisme, der hylder »jeg« og »mit« i stedet for »vi« og »vores«. Man vil hellere lykkes selv end lykkes i et parforhold. Man kan opleve det groteske, at man bliver beskyldt for at være usmageligt pæn, når man gør sig til fortaler for at værne om samliv og familieliv.

Per Arne Dahl henviser til et citat fra den tyske teolog Jürgen Moltmann, som han ofte bruger, når han taler med par inden en vielse. Citatet lyder: »Den, som stræber efter et liv uden lidelse, mister livet. Den, som søger glæde uden sorg, mister glæden, og den, som vil have et fællesskab uden konflikt, mister fællesskabet.«

- Alle fællesskaber er underlagt muligheder og begrænsninger, og vi må have et værktøj til at klare de onde dage i vores liv. Mennesker, der lever i parforhold, har et godt udgangspunkt: Engang havde de det så godt, at de bestemte, at det skulle være dem for altid. Det udgangspunkt er vigtigt at holde fast i. Når man analyserer situationen for par i krise, er det sjældent, man kan konkludere, at parret grundlæggende ikke kan fungere sammen. Det er oftest foranderlige faktorer, som hvordan man kommunikerer og løser konflikter, der får samlivet til at knirke i fugerne.

Per Arne Dahl oplever, at vi lever i en kultur, hvor det bliver opfattet som en menneskeret at opleve kærlighed uden omkostninger.

Hans mangeårige arbejde med familie- og samlivsspørgsmål har sat ham på sporet af en forsømt side ved teologien: Der skal forkyndes mere om prisen for relationer.

- Den kristne tro er en religion bygget på relationer. Det primære fokus er menneskets forhold til Gud, der brød sammen på grund af menneskets egoisme. Gud sendte os Kristus, og Jesu død på korset er det stærkeste eksempel på, at alle relationer har en pris. Jesu korsfæstelse viser i yderste instans, hvilken pris Gud har betalt for sin relation med os, siger Per Arne Dahl og tilføjer:

- Vi, som lever i den relation, burde vide, at vores relationer til andre også har en pris. At opbygge en relation koster altid noget. Jeg oplever, at mange gerne vil forsone sig i forhold til Gud, men når det gælder forsoningen i forhold til medmennesket, hvor der også er en pris at betale, så lever man hellere videre med et uforsonet forhold. Skal et dårligt forhold til et medmenneske, hvad enten det er en ven eller ægtefælle, genoprettes, kræver det ærlighed, men i vores kultur har vi meget lidt vilje til at være ærlige om, hvad vi oprigtigt føler. Kærlighed er ikke en menneskeret, men noget, man må kæmpe for. Det koster, at man må bøje sig, bede om tilgivelse og tage et opgør med de ting, man fik gjort, der blev til skade, understreger Per Arne Dahl.

Det er ikke alene par med turbulens i samlivet, der skal besinde sig på, at det koster noget at opbygge et godt forhold.

- Jeg tror, mange par stille, men sikkert begynder at lyve for hinanden, fordi de er tavse om vigtige følelser og er for stolte og tapre til at indrømme, at de føler jalousi eller kæmper med lav selvfølelse. Jeg mener ikke, at åbenhed er et mål i sig selv i et parforhold, men det er et middel til nærhed.

- Jeg ser mange ægtepar og venskaber, hvor man lever ud fra en falsk tro på, at det onde og svære bliver borte, hvis man fejer det ind under gulvtæppet. Men det er vores vitalitet og livskraft, der gemmes væk, når vi bruger gulvtæppemetoden. Den, som vælger tavshed og benægtelse som livsprogram, kan ikke opleve andet end ensomhed og et samliv med en særdeles dårlig prognose. Jeg tror, at de fleste ved, at det er sandt, men alligevel er der mange par, der vælger fortielse i stedet for erkendelse og tilgivelse. Mange må først ud i en personlig krise for at blive rystet ud af sløvheden og vanetænkningen. Modviljen mod ændringer er så stor, at vi hellere holder fast ved status quo, selv om det betyder fravær af livskraft.

Selv har Per Arne Dahl været gift med Anne Dahl i mere end 28 år, og de har fem børn i alderen 11 til 26 år. Det bliver ikke lettere at åbne sig og tale ærligt med årene, siger han og tilføjer:

- Det er let at forskanse sig bag avisen eller se fodbold på tv og tage hinanden som en selvfølge uden vilje til selverkendelse og ydmyghed. Jeg vil sige som den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer: Alt, som er værdifuldt, har en pris, siger Per Arne Dahl.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk