Den grundtvigske adgangsbillet

Når den kvalificerede, kirkelige debat stort set har været fraværende (bortset fra enkelte forsøg på at rejse en strid om vielse af homoseksuelle - et påtrængende emne i Ribe Stift?), skyldes det dels Kingo og Christiansens anglen efter de grundt-vigske stemmer. Som bekendt blev de begge spurgt, men takkede nej, da det grundtvigske bagland var på jagt efter kandidater. Derimod sagde begge ja tak til den konkurrerende fællesliste, som til gengæld ikke kunne blive enig med sig selv og sit bagland om, hvilken kandidat den skulle vælge - og sprængtes på spørgsmålet. Det kunne have været den ideelle optakt til en spændende og bred valgdebat, men i praksis er pluralismen druknet i udfordrernes forsøg på at ligne noget, som ingen længere rigtig ved, hvad er - nemlig grundtvigianere.

Den manglende substans i de foreløbige bataljer kan imidlertid ikke kun tilskrives kandidaterne. Også menighedsrådene i Ribe Stift bærer deres del af ansvaret for, at konkrete og aktuelle emner som for eksempel kirkestruktur og sognesammenlægninger, ikke er blevet emner i valgkampen.

Paradoksalt nok hænger dette sammen med, at den klassiske, folkelige grundt-vigianisme ikke længere eksisterer - heller ikke i Ribe Stift. Den grundtvigske tradition for, at intet emne er for stort til at blive diskuteret lokalt, i det enkelte menighedsråd, er ikke længere en selvfølge i dag. Samtidig tilskynder den nuværende bispevalgprocedure ikke til en kvalificeret, lokal debat. Hvor det tidligere var påkrævet, at bispevalget blev taget op på et menighedsrådsmøde, hvorefter medlemmerne afleverede deres stemmer samlet (men anonymt), får de stemmeberettigede i dag tilsendt stemmesedlen med posten - og sender den hver især tilbage ad samme kanal. Afgørelsen bliver derfor den enkeltes sag, snarere end et anliggende, som bør drøftes af menighedens valgte repræsentanter.

gade@kristeligt-dagblad.dk