Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Grosbøll italesætter folkekirkens største problem til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grosbøll italesætter folkekirkens største problem

Nødebo Kirke i sne.

- Arkivfoto

Kommenter Hold mig opdateret

Thorkild Grosbøll forsøger at flytte både sig selv og den kirke, han tjener. Og det synes vi, vi er godt tjent med, skriver Ulla og Lars Tjalve

Skal man tro professor Ditlev Tamm, har Grosbøll- sagen afsløret, at folkekirken har et næsten uoverstigeligt problem. Det vil vi gerne give ham ret i. Problemet er nu ikke så meget pastor Grosbøll som det meget skingre skrigeri, der har rejst sig i den forbindelse, hvor et betragteligt antal kolleger har undsagt ham, og syv ud af 10 præster i folkekirken ifølge Kristeligt Dagblad ikke mener, at han kan beholde sit embede.

Jamen har de da ikke læst teologi? Har de ikke forpligtet sig til alvorligt teologisk arbejde? Og består dette arbejde ikke i at sammentænke det bibelske vidnesbyrd og samtidens tænkning, så det, man siger som kristen og som teolog, ikke bare bliver forståeligt, men helst også troværdigt? Hvad skaber de sig så for, når en kollega for en gangs skyld vover mere end det ene øje og forsøger at komme bare et lille stykke videre fra de sikre fraser?

Biskoppen har med rette understreget, at Grosbøll placerer sig inden for den antimetafysiske linje i dansk kirkeliv. »Al teologi er psykologi«, skrev og mente en af forrige århundredes betydeligste danske teologer F.C. Krarup, sognepræst i Sorø og censor ved teologisk embedseksamen. Krarup var en dominerende skikkelse i kirke og teologi i første tre-djedel af 1900-tallet. Ingen anfægtede os bekendt hans ret til at være præst.

Annonce
I 1959 holdt sognepræst K. Olesen Larsen foredraget »Hvornår Gud er til«, hvori han sagde: »I kristendommen er Gud i Jesus til for synderen i hans synd som hans Gud og Fader«, og han præciserede livet i Guds tilgivelse sådan: »Der er naturligvis ikke tale om »et andet liv«, et hinsidigt eller religiøst liv, men dette dødelige liv som et sandt og virkeligt liv ...« Der er vist heller ikke nogen, der for alvor har anfægtet Olesen Larsens ret til præsteembedet.

I 1968 udgav en række yngre universitetsteologer en bog, »Gudstanken i nyere protestantisk teologi«, hvori det bl.a. hed om denne teologi: »Den gør alvor af, at vi lever i en verden uden Gud,« og om teologerne hed det: »De lader Gud forkynde en god del ateisme«. Ingen anfægtede deres ret til også at forkynde i folkekirken.

I 1988 udsendte Thorkild Grosbøll en prædikensamling, »På sporet af Gud«, hvori man i en påskeprædiken kan læse: »På korset hænger alle vore drømme som revnede balloner. Sådan skulle det altså ende. Gudsforladtheden sat i perspektiv mellem korsets arme - ja, vi er naglet til denne figur - det korsfæstede menneske! Guds søn er vort vidne!« Anmelderne havde roserne fremme. Ingen anfægtede Grosbølls ret til at forkynde.

Men han tror ikke på Gud eller på opstandelsen? Nej, ikke i bogstavelig forstand, og ikke indpakket i et verdensbillede, som for længst er slået itu. Kristendom er, som navnet siger det, tro på Kristus. Den er fuldt til stede i Grosbølls forkyndelse. Jamen Gud og alt det? Det er der også. Men det er forsøgt tænkt og formuleret ind i nutidens sammenhæng. Det har altid været kirkens opgave. Nogle tager den let og nøjes med de trygge fraser. De har et problem i forhold til deres præsteløfte. Andre tager det alvorligt og forsøger. Og lad så være, at der kan forekomme et par fodfejl. Grosbøll forsøger at flytte både sig selv og den kirke, han tjener. Og det synes vi, vi er godt tjent med.

Nu skal vi snart til at begynde med nye konfirmandhold. Skal de bare tilbydes en bekvem pakkeløsning? Eller skal de inviteres til et ærligt forsøg på at forstå? Vi er ikke i tvivl om, at det er det sidste, det handler om. Og vi er glade over at tjene en folkekirke, hvor der er højt til loftet, og hvor vi kan diskutere, hvordan det kristne evangelium skal udtrykkes, så det stadig bider.

Luther er blevet trukket af stalden mod Grosbøll. Vi vil i stedet minde om hans forklaring til det ottende bud: »Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lyver vor næste noget på, ikke forråder ham, bagtaler ham eller bringer ham i vanry, men undskylder ham, taler godt om ham og optager alt i den bedste mening.«

Værsgo, her kan samtalen begynde!

Ulla og Lars Tjalve,
sognepræster,
Asminderød Præstegård,
Fredensborg
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​