Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Præster vil ikke lære kommunikation til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præster vil ikke lære kommunikation

Kommenter Hold mig opdateret

Kursus for præster i kommunikation må aflyses på grund af for få tilmeldte

En uges efteruddannelse for præster i at begå sig i det moderne informationssamfund og i forhold til medierne må aflyses. Kun to af Danmarks 1977 præster var interesserede i kurset, og det var så få, at Teologisk Pædagogisk Center valgte at aflyse.

Den manglende interesse undrer kursusleder og ph.d.-studerende i folkekirkens forhold til massekommunikation, tidligere sognepræst Inger Lundager Knudsen.

- Alt i en præsts arbejde handler om kommunikation. Alligevel viser det sig ofte, at præsterne slet ikke kan formulere sig, så det fungerer i medierne. Og mange præster er blevet sky og synes, at de har dårlige erfaringer med journalister, som oversætter deres sproglige formuleringer til hverdagssprog, siger Inger Lundager Knudsen.

Biskop Jan Lindhardt, der blandt andet deltager i Folkekirkens Medieforum, siger, at præster ofte føler sig som ofre i forhold til medierne.

Annonce
- Journalister er pågående og indtrængende. De søger konflikten, mens præster ikke bryder sig om konflikter. Derfor føler præster sig ofte skidt behandlet, og de har brug for at lære mere, siger biskoppen.

Men det får altså ikke præsterne til at afsætte tid til efteruddannelse med både teoretiske refleksioner om kirkens forhold til medier og øvelser under ledelse af professionelle journalister.

Ifølge Jan Lindhardt vil præster hellere tage kurser i emner, de direkte kan bruge i næste søndagsprædikens indhold, mens de ikke gider sætte sig ind i samfundsforhold på det niveau, som moderne kommunikation kræver.

Inger Lundager Knudsen mener, at præster bliver uddannet med en forældet kommunikationteori, hvor det handler mere om afsenderen end modtageren. Men den teori er forældet.

- Mange forskanser sig bag teologisk sikre formuleringer, som de afleverer uden at bekymre sig om, hvorvidt modtageren forstår dem. Det må Helligånden traditionelt sørge for, siger hun.

Kurset havde ingen øvre grænse for antallet af deltagere, men Inger Lundager Knudsen havde håbet på op til 20, og set i lyset af sommerens store debat, hvor sognepræsten Thorkild Grosbøll har forsøgt at forklare danskerne om sin tro, burde kurset have været overtegnet.

For få dage siden redegjorde hans biskop, Lise-Lotte Rebel, for Grosbøllsagen i Kristeligt Dagblad og skrev blandt andet, »at denne sag synes at vise, at folkekirken i mødet med den virkelighed, som den moderne massekommunikation er, slet ikke synes gearet til at forholde sig til den«. Men ifølge Inger Lundager Knudsen kan Grosbøll-sagen også blive det vendepunkt, som får folkekirkens præster til at uddanne sig til kommunikation.

- Det skader folkekirken, når præsterne ikke forstår at medvirke i en god debat, og Grosbøll-sagen har gjort det indlysende, at kirken skal blive bedre til at kommunikere, siger Inger Lundager Knudsen.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​