Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Bispekandidater siger nej til tv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bispekandidater siger nej til tv

Kommenter Hold mig opdateret

TV 2 opgiver stort projekt om bispevalget i Ribe Stift, fordi to af kandidaterne ikke vil være med

Modvilje fra to af kandidaterne til bispeembedet i Ribe Stift har fået TV 2 til at opgive at lave fire programmer, der skulle have givet seerne et sjældent indblik i, hvordan folkekirken vælger sine biskopper.

Det får nu teolog og tv-direktør Ivar Brændgaard fra TV/MIDT-VEST til at kritisere folkekirken for lukkethed.

Han skulle have tilrettelagt programmerne, hvor han ville følge bispevalgkampen bag kulisserne og for eksempel vise kandidaternes taktiske overvejelser og samarbejdet med deres baggrundsgrupper.

Men her sagde to af kandidaterne, sognepræsterne Elisabeth Dons Christensen og Anders Kingo, nej. Kun den tredje kandidat, provst Marianne Christiansen, ville medvirke.

Annonce
- Det er den sædvanlige lukkethed i kirken, siger Ivar Brændgaard.

- Mange præster og biskopper vil hellere lukke af end være åben i forhold til det omgivende samfund og til pressen. En kommende biskop indtager et offentligt hverv, og det er på høje tid, kandidaterne forstår, at det er et offentligt hverv, hvor der ikke alene er pligt til at udtale sig. Det er en af biskoppens væsentligste opgaver at indgå i dialog med offentligheden, siger han.

Elisabeth Dons Christensen afviser, at hendes nej til medvirken er udtryk for lukkethed.

- Journalister kan komme og spørge om, hvad de vil, og så kan vi jo svare, hvis vi kan, og vi kan også lade være. Offentligheden kan i øvrigt sagtens følge med i valget af ny biskop, fordi der hele tiden er presse omkring valgkampen, siger hun og støttes af Anders Kingo:

- Vi stiller altid op, når journalister beder os om det. Men når valgmøderne går i gang i næste uge, har jeg for eksempel brug for at kunne samles med min baggrundsgruppe og snakke om, hvordan tingene går uden at have et tv-kamera kørende ved siden af, siger Anders Kingo.

En dårlig start

Elisabeth Dons Christensen er bange for, at et tv-program kan give den ny biskop en dårlig start.

- Der kan falde en grim udtalelse i sådan et program, og det ville være synd og skam for en ny biskop at skulle begynde sit nye arbejde med, at man kommer til at diskutere en eller anden udtalelse fra valgkampen, siger hun.

TV-direktør Ivar Brændgaard ærgrer sig:

- Overalt i samfundet vokser åbenheden, men ikke i folkekirken, siger han.

Blandt folkekirkens præster er der tilsyneladende ikke interesse for at blive bedre til at kommunikere.

Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster har således aflyst en uges efteruddannelse for præster i at begå sig i det moderne informationssamfund og i forhold til medierne.

Kurset blev aflyst, da kun to af Danmarks 1977 præster havde tilmeldt sig.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

Læs også artiklen »Præster vil ikke lære kommunikation« her på siden.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​