Af Kristen Skriver Frandsen |
23. august 2003
Danmarks Kristelige Gymnasiasters hjemmeside er teknisk dygtig, men har ikke meget indhold af almen interesse
En af de mange morsomme scener i »Crocodile Dundee« er, da krokodillejægeren ankommer til sit hotel i New York og ser et fjernsyn. Newyorker-journalistpigen, som har importeret ham fra Australiens vildmark, spørger om, at han har set sådan et før. Det har han - én gang da han var ung. Han kaster et blik på apparatet. Der kører en gen-gen-genudsendelse af et Lucy-show. »Og hun var der også sidst.«
Omtrent sådan havde jeg det, da jeg klikkede ind på
www.dkg.dk: Frem toner et billede af Lars Tjalve - velkendt som anmelder gennem mange år her i bladet. Han var også på, sidst jeg strejfede Danmarks Kristelige Gymnasiaster for snart 40 år siden på en enkelt forårslejr. Det var i den periode, om hvilken det på siden hedder: »Op gennem 1960'erne skrumpede DKG antalsmæssigt temmelig meget ind, men alligevel blev det mødested for mange af de mennesker, der i dag præger dansk kirke- og samfundsliv.« Måske skulle man alligevel have engageret sig dybere!
Man kan læse om bevægelsens opkomst for over 100 år siden. Nogle »latinere« syntes ikke rigtig, de hørte sammen med smede-drengene i KFUM's arbejde i Bethesdas kælder og tog initiativ til at oprette en kristelig gymnasiastbevægelse; de blev støttet af Olfert Richard (datidens bud på Flemming Pless) og af greve J. Moltke, der mente, at der var plads til yderligere arbejde på Guds Rige i hans hjem og i øvrigt mere passende rammer for latinerne. »Så bad man sammen for sagen, og så var bevægelsen i gang.«
I 1970'erne sov bevægelsen tornerosesøvn, men med KFUM's mellemkomst er den nu igen en selvstændig organisation - på en gang med græsrodsstyring og sikker organisatorisk form.
Store dele af hjemmesiden består af organisatorisk stof og er af begrænset almen interesse. Men en særlig feature er af mere indholdsmæssig art. En slags kroniklotteri på forsiden - dog kun med 21 lodder. Hver gang man åbner forsiden, dukker en ny kronik op. For engangsbesøgende lidt forvirrende. For hvorfor skal vi netop nu læse om 11. september? Man bør tage højde for, at mange faktisk kun surfer forbi en hjemmeside og derfor får et tilfældigt indtryk af, hvad der er på i DGK netop nu. Måske kunne en ramme om det skiftende kronikudsnit fortælle om, at det netop skifter - for ideen er sjov.
Et hurtigt check af kroniklisten viser, at udvalget i et vist mål lever op til målet for DKG: »Vi vægter forskellighed, fordomsfrihed og åbenhed højt. Vi skaber mødesteder for unge under uddannelse, hvor tro, meninger og mennesker frit kan brydes, og hvor samtalen mellem levende mennesker kan folde sig ud. For vi tror, det er vigtigt for den personlige skabelse at møde såvel provokation, udfordring og modstand som medspil og meningsfæller.« Måske er det så som så med provokationen og udfordringen. Der er ingen ekstremer - hverken politiske eller teologiske.
Det er næppe på det faglige stof på hjemmesiden, at DKG's egentlige profil skal kendes. Efter læsning af fire-fem kronikker og artikler, tvivler jeg på at det er dem, de gymnasiale græsrødder for alvor dyrker. Der er også mulighed for at koble sig på et debatforum. Men det gælder for dette forum som for så mange af den slags på nettet, at det er meget lav- og fåmælt. De sidste indlæg er fra marts . I »gæstebogen« er der mere liv, og vi er nærmere hjertet i bevægelsen. Det er ikke gæster på hjemmesiden, der skriver, men deltagere i forskellige arrangementer - og det er tydeligt nok det personlige samvær, der har været det vigtige.
En teknisk dygtigt lavet hjemmeside - også med ideer, andre kan lære af. Ikke så meget indhold af almen interesse, men et hyggeligt og bekræftende mødested for dem, som er med.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad