Et kræft-mirakel

En varm forårsdag i maj 1996 tager Linda Christensen ud til sin praktiserende læge til en kontrolundersøgelse. Et halvt år tidligere har hun fået konstateret brystkræft, hun har ikke modtaget behandling, og det er nu meningen, at hendes læge skal vurdere knudens størrelse.

Men der er ikke noget at mærke. Knuden er væk. Bagefter tager Linda hjem. Da hun kommer ind ad døren, går hun direkte ind i stuen, lægger sig på knæ og takker Gud.

Linda Christensen er i dag 75 år. Hun er uddannet syerske, har fået fire børn, er fraskilt og nu pensioneret. Hun bor i Odense, hvor hun maler og udstiller sine værker. I 1998 blev hun udnævnt til Amtskassens årskunstner i Odense, men det har ikke altid set lige lyst ud for Linda Christensen. I dag kan hun se tilbage på et meget usædvanligt forløb, som giver lægerne grå hår i hovedet. Selv tager hun det med stoisk ro og fortæller tålmodigt med sin spinkle stemme om den usædvanlige begivenhed, der blev indledt med en meget dyster prognose.

Kræftdiagnose

Det hele begynder i sommeren 1995. Linda Christensen får kløe og eksem på højre brystvorte, og hun kan mærke en hård knude, der er på størrelse med et stikkelsbær. Først tror hun, at det bare er lidt betændelse. Men efter fem måneder, hvor hverken omslag eller zinksalve har hjulpet, går hun til sin læge. Han sender hende straks videre til Odense Universitetshospital.

Først får hun foretaget en scanning, og senere bliver der lavet en vævsprøve. Lægerne er ikke i tvivl. Linda Christensen har kræft, en knude på størrelse med en bordtennisbold, og hun skal opereres hurtigst muligt. Det er en råkold decemberdag i slutningen af 1995. Først bryder hun helt sammen og tudbrøler, men så tager Linda Christensen en stor beslutning. Hun vil ikke opereres.